Noter Nord uge 37-2021

Etableringen af folkeskove er i gang

Coop og Hedeselskabet har præsenteret den første af en række folkeskove på samlet 1.000 hektar, som Coop vil etablere hen over de næste 10 år. Den første folkeskov er ved Idomlund i Holstebro. De første 250.000 træer og buske er blevet plantet i løbet af de seneste måneder.

Arealet ved Idomlund er på 113 hektarer (svarende til knap 200 fodboldbaner). Coop har købt det i samarbejde med Hedeselskabet. Formålet med Coop Folkeskove er at skabe ny natur, der kan bidrage til øget biodiversitet, beskytte drikkevandet, skabe rekreative fællesarealer og forbedre klimaet.

Finansieringen sker blandt andet gennem salg af skovbeviser og donation af tomme flasker i Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Coop 365 og Dagli´Brugsen. Status er, at der er solgt skovbeviser for godt 250.000 kroner, og kunderne har foreløbig doneret cirka 2,5 millioner kroner.

 

 

Sneglene stortrives i marken

Der er trivsel i bestanden af snegle. Der er oftest flere snegle på lerjord end på de lette sandjorde. Sneglene befinder sig om dagen og ved meget varme forhold under jorden, i sprækker og imellem knolde eller sten. De tåler ikke udtørring. Først når mørket falder på, bevæger de sig op til overfladen og spiser. Derfor er det bedste tidspunkt at finde dem på om aftenen eller tidlig morgen, lyder det fra Velas i nyhedsbrevet FlexNyt.

Er man i tvivl om, hvorvidt der er snegle i marken, kan man lægge en tallerken, et låg eller andet i marken med en kopfuld havregryn, mel eller lign. under og kigge til »fælden« den efterfølgende morgen.

Er der behov for bekæmpelse opfordrer Velas til, at man kontakter sin rådgiver.

 

 

Hjortejagt med bue og pil tilladt ét år mere

Forsøgsordningen, som blev indledt i 2017 og som tillader buejagt på de tre store hjortearter, er i august blevet forlænget med ét år frem til 31. august 2022. Det oplyser Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i forsøgets første tre jagtår modtaget 140 indberetning om 140 nedlagte hjorte fra jægere, som har jaget med bue og pil.

Nye buejægere kan komme med i forsøgets ekstra år, men for at deltage skal man have en påtegning på jagttegnet om, at man har lov til at gå på buejagt.

Buejægerne er også forpligtede til at indberette en række informationer om det nedlagte vildt, så Miljøstyrelsen har mulighed for at evaluere forsøget.

 

 

Det er sæson for udtagning af jordprøver

For at sikre det størst mulige udbytte og minimere udgifterne til kalk og gødning, er det vigtigt at kende indholdet af næringsstoffer i marken.

I det seneste FlexNyt opfordrer Velas derfor til, at efteråret udnyttes til at få udtaget jordprøver i de marker, hvor det er længe siden, jorden sidst er analyseret.

Jordbundsanalyser viser, hvor store mængder næringsstoffer jorden stiller til rådighed for afgrøden. Med kendskab til jordens næringsstoftilstand, kan afgrøden gødes korrekt og derigennem opnå det bedste økonomisk resultat.

Det anbefales at få ejendommens marker analyseret hvert 5. til 7. år.

Ifølge Velas foregår prøveudtagningen typisk i perioden fra høst til vækstsæsonens begyndelse det efterfølgende forår.

 

 

Regler kan kræve udskiftning af brændeovnen

Folketinget har vedtaget en ny lov, der skal sikre mindre forurenende røg fra landets private skorstene. Loven betyder, at alle boligkøbere fra den 1. august i forbindelse med tinglysning af deres nye bolig har skullet oplyse, om de har en brændeovn – eller en pejseindsats. Og hvornår den er produceret. Det oplyser Miljøstyrelsen.

Hvis brændeovnen er produceret før 1. januar 2003, skal den enten udskiftes eller skrottes. Er den derimod produceret efter 1. januar 2003, kan den blive stående.

Det er boligkøberen, der for egen regning enten skal have nedlagt eller udskiftet brændeovnen senest 12 måneder efter, at de har overtaget huset. Sker dette ikke, kan Miljøstyrelsen som yderste konsekvens udstede administrative tvangsbøder.

Der er cirka 700.000 brændeovne i Danmark og omkring 260.000 skønnes at være produceret før 2003. Det første år regner Miljøstyrelsen med, at omkring 12.000 brændeovne skal udskiftes på baggrund af loven.

 

 

Danish Agro skifter
fra diesel til el

Grovvareselskabet Danish Agro leverer hver dag varer til de danske landmænd, hvor en del transporteres i selskabets 21 varetursbiler med tilhørende trucks til aflæsning af varerne fra lastbilen. To af disse kører nu på el.

- Der er en betydelig miljømæssig fordel ved de nye el-trucks, idet de modsat de dieseldrevne trucks ikke udleder CO2. At vi nu investerer i to af disse el-trucks er endnu et lille skridt på vejen mod mere bæredygtig kørsel, fortæller logistikdirektør i Danish Agro, Jens Toft.

- Der er, tilføjer han, også fordele for de medarbejdere, der skal betjene de nye el-trucks, da de er yderst lydsvage i forhold til andre trucks. Eftersom el-trucks ikke har en motor, betyder det samtidig færre vibrationer og en mere rolig kørsel for føreren.

 

 

Vi skal skære ned på forbruget af glyphosat

- Vi skal stoppe med at bruge glyphosat de steder, hvor det ikke er strengt nødvendigt. Ellers risikerer vi at miste retten til at bruge produktet. Det kan vi ikke leve med.

Sådan siger Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening. Sammen med landbrugsforeningerne bag Politisk Forum og Landbrug & Fødevarer Østjylland opfordrer han alle landmænd til at tænke sig om en ekstra gang.

- Inden du begiver dig ud på marken med sprøjten bag traktoren, skal du overveje, om det overhovedet er nødvendigt. Hvis ikke, skal du lade traktoren stå. Vi er nødt til at skære ned på forbruget af glyphosat, så vi også har mulighed for at bekæmpe ukrudt i fremtiden, understreger Nis Hjort.

 

Bygninger udlejes som feriebolig

Som følge af denne strukturudvikling er det muligt at opnå tilladelse til at foretage erhvervsmæssig udlejning af ferieboliger, der indrettes i bygninger, der er blevet overflødige, for eksempel tomme landbrugsbygninger, tidligere skolebygninger, gamle mejerier med videre i landdistrikterne.

Udlejning af ferieboliger, som indrettes i overflødiggjorte bygninger i landzone, kræver en tilladelse efter sommerhusloven.

Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse og uddyber, at etablering og indretning af flere ferieboliger i overflødiggjorte bygninger i landzone som udgangspunkt kræver en landzonetilladelse efter planlovens § 37.

Etablering af én feriebolig i overflødiggjorte bygninger i landzone kræver ikke en landzonetilladelse, hvis betingelserne i planlovens § 37 er opfyldt. Disse betingelser omfatter blandt andet, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, at bygningerne ikke er opført inden for de seneste fem år, og at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse.

 

Stor interesse for detaljerede jordanalyser

Interessen for grovvareselskabet Danish Agros SoilOptix-jordanalyser er så stor, at der nu udvides med endnu en maskine til kortlægning af markernes tekstur og næringsstofindhold.

- Vi har allerede fyldt kapaciteten for én SoilOptix-maskine for den kommende sæson, og vi har på nuværende tidspunkt flere hektar herudover i ordrebogen, så som resultat af den store efterspørgsel udvider vi nu med endnu en SoilOptix-maskine, som vi glæder os til at få ud at køre på markerne til efteråret, fortæller Markedsdirektør i Danish Agro, Palle Greiersen.

Han pointerer samtidig, at Danish Agro med de nye maskiner kan foretage jordanalyserne helt hen i april, hvilket giver mange måneder at arbejde i, men at det alligevel er en god idé for landmanden at bestille sin jordanalyse i god tid.

 

Forskere vil undersøge døde harer for gift

Der bliver færre og færre harer i Danmark, og det skal et hold danske forskere de kommende år nu undersøge nærmere, skriver Jyllands-Posten. En af teorierne er, at sprøjtegifte har en indflydelse på harernes sundhed.

- En stor del af årsagerne til harens tilbagegang i Danmark skal formentlig søges i ændringer i landbrugets dyrkningsformer, siger Sussie Pagh, seniorforsker på Aalborg Universitet.

Hun peger på, at landbruget tidligere var præget af små marker med stor variation i afgrøderne. Moderne landbrug er derimod større markflader med få afgrøder og udbredt brug af pesticider.

Miljøstyrelsen har bevilget 2,7 millioner kroner til projektet, hvor forskerne vil undersøge sundheden hos 400 døde harer. 100 af dem vil blive undersøgt for forskellige pesticider, fortæller forskerne.

 

Stor efterspørgsel på sikkerhedssko

Der er rift om de danske håndværkere, og beskæftigelsen i byggebranchen er stigende. I årets første kvartal er antallet af nyansatte i byggebranchen steget med tre procent, omtrent 5000, i forhold til kvartalet forinden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og flere håndværkere betyder vækst i efterspørgslen efter sikkerhedssko, der kan stå distancen.

Det mærkes også hos den danske producent af sikkerhedssko, Sika Footwear, som oplever stor efterspørgsel efter komfortable sikkerhedssko af høj kvalitet. Med deres helt nye serie, Brynje 300, imødekommer Sika Footwear ønsket om en gedigen sikkerhedssko, som appellerer til en bred vifte af brugere, der arbejder indenfor såvel byggebranchen som transport, lager/logistik og industri.

Der lanceres i første omgang fire modeller: tre sko og en støvlet. Alle er produceret i åndbar, vandafvisende og slidstærk mikrofiber. Ydersålen er af fleksibel PU/gummi, som samtidig er let, slidstærk, stødabsorberende og ekstra skridhæmmende. Den bløde indlægssål er stødabsorberende og mindsker belastningen på led, fødder, ben og ryg.

Den komplette Brynje 300-serie indeholder 14 modeller, der løbende kommer på markedet fra september 2021 og frem til foråret 2022.

 

 

Læs også