Hobbyhøns ramt af fugleinfluenza

Endnu en hobbybesætning ved Slagelse har fået fugleinfluenza, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om en lille hobbybesætning med blot to høns i Rude ved Slagelse, der onsdag har fået konstateret fugleinfluenza. Det viser analysesvar fra Statens Serum Institut. Dermed er to hobbybesætninger blevet smittet inden for en måned. Begge høns er døde.

I begyndelsen af november konstaterede Fødevarestyrelsen fugleinfluenza i en stor professionel kalkunbesætning ved Slagelse med cirka 28.000 dyr, og få dage efter i en hobbybesætning ikke langt derfra.

Den aktuelle fugleinfluenzavariant kan være dødelig for fugle, og kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker, der har tæt kontakt til fjerkræ.

 

Læs også