Noter Nord uge 52-2021

Mere kål på danske marker

For sjette år i træk har danske landmænd øget det samlede areal, hvor der dyrkes kål, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

- Det er sjette år i træk, at kålarealet stiger. Her kan vi se, at Fyn er Danmarks kålcentrum. Samlet set bliver der dyrket godt 1.900 hektar kål i hele landet, og her bliver 665 af dem dyrket på Fyn. På andenpladsen har vi Vestjylland, hvor der bliver dyrket 467 hektar, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.

Hvis man ser på hvilke kommuner, der dyrker mest kål, er det en midtjysk kommune, der indtager førstepladsen. Her er det landmænd i Viborg Kommune, der dyrker allermest med et areal på 269 hektar.

Kål findes i mange forskellige typer, men som i 2015 er det stadig blomkål, der dyrkes mest af i Danmark. I 2021 dyrkes der, samlet set, blomkål på areal på cirka 512 hektar, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af det samlede areal, der dyrkes med kål i Danmark. Men spids- og savoykålen vinder lige så stille terræn.

Landmænd får ekstra kontrolbesøg i 2022

Med målrettede kontrolkampagner sætter Fødevarestyrelsen fokus på landmændenes fokus på smittebeskyttelse og forebyggelse mod smitte med afrikansk svinepest og risikovurdering for halebid hos grise. Det meddeles i nyhedsbrevet Velas FlexNyt.

Landbrugs- og fødevarevirksomheder skal følge en række regler for at sikre både dyrevelfærden og fødevaresikkerheden. Nu er Fødevarestyrelsen klar med en plan for næste års målrettede kontrolkampagner, som supplerer de løbende tilsyn med virksomhederne.

Fødevarestyrelsen har planlagt 21 kontrolkampagner i 2022. På veterinærområdet sætter én af dem fokus på halekupering af grise efter, at reglerne er strammet op, så landmændene nu skal vurdere de halekuperede grises velfærd og sundhed. En anden kontrolkampagne undersøger, om landmændene følger reglerne for smittebeskyttelse og forebyggelse af afrikansk svinepest, når de har vildsvin og grise på friland.

Andre virksomheder kan se frem til kontrol af fødevarernes sporbarhed ét led frem og ét led tilbage. Sporbarhed er nødvendig for at kunne stoppe salget af en fødevare, der kan være til fare for forbrugerne.

Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2022 løber fra starten af januar og året ud.

Minimumsgræsningstryk sættes ned

Fra nytåret nedsættes kravet til minimumsgræsningstrykket til 0,3 storkreaturer pr. hektar på plejegræsordningen, hvilket giver mulighed for mere ekstensiv afgræsning af plejegræsarealer. Det oplyser Landbrugsstyrelsen.

Det nye minimumsgræsningstryk gælder for arealer, hvor man i fællesskemaet har valgt forpligtigelse til fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august. Det nye minimumsgræsningstryk kommer til at gælde for alle nye og eksisterende tilsagn fra tilsagnsåret, der begyndte 1. september 2021. Det vil sige, at man første gang skal overholde det nye minimumsgræsningstryk i juni-august 2022.

Ifølge styrelsen, gælder det nye minimumsgræsningstryk også, selv om man tidligere har fået en afgørelse om et andet fast græsningstryk.

Man må gerne have et højere græsningstryk end 0,3 storkreaturer pr. hektar på arealet, når blot der ikke overgræsses, så plantedækket bliver ødelagt.

Læs mere om pleje af græs- og naturarealer på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Nye regler omkring hestens følehår

Fra den 1. januar 2022 er det ikke længere tilladt at deltage i konkurrencer på heste, hvor følehår er blevet klippet, barberet eller på andre måder fjernet. Det oplyser Dansk Ride Forbund på deres hjemmeside.

Ifølge forbundet er tilfælde, hvor en dyrlæge har fjernet individuelle følehår grundet smerte eller ubehag undtaget for tiltaget.

Tiltaget fremgår i de nye Fælles Bestemmelser, som Dansk Ride Forbund offentliggjorde den 1. december. Tiltaget sker i kølvandet på, at FEI indførte selvsamme tiltag fra 1. juli 2021.

Find mere om de Fælles Bestemmelser på forbundets hjemmeside.

Sædskiftekrav lempes i sidste øjeblik

Efterafgrøder, udlæg og mellemafgrøder kan alligevel medregnes, når økologer fra nytår skal opfylde kravet om mindst 20 procent kvælstoffikserende afgrøder i omdrift. Oprindeligt var der lagt op til, at kun hovedafgrøder kunne tælle med, men det er ændret i den netop offentliggjorte vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Det oplyser mediet Økologisk Nu.

Kravene til kvælstoffikserende afgrøder i sædskiftet opfyldes ved at have afgrøder med mindst 50 procent storfrøede arter fra ærteblomstfamilien eller mindst 15 procent småfrøede bælgplantearter i græsblandinger. Andelen bliver opgjort efter antal frø og ikke efter frøvægt, som der først var lagt op til.

Udover at efterafgrøder, udlæg og mellemafgrøder nu kan tælle med, så fremgår det, ifølge Økologisk Nu, også af vejledningen, at kløver til frø også lever op til kravet som kvælstoffikserende afgrøde.

Populær lavbundsordning sikrer 35.000 ton CO2-reduktioner

Udtagning af klimabelastende lavbundsjorde er ét af de afgørende værktøjer i landbrugets grønne omstilling. Der er nu fundet 170 millioner kroner til de 33 landmænd, fonde og kommuner, der har ansøgt om tilskud fra den nye Klima-Lavbundsordning. Det betyder, at der udtages op til 2.339 hektar lavbundsjord og randarealer. Det sikrer en årlig CO2-reduktion på mere end 35.000 ton.

Ordningen er den første af sin slags, som er åben for private lodsejere, kommuner og fonde. Samtidig er det første gang, at der tilbydes engangskompensation til lodsejere, og at man ikke benytter sig af jordfordeling, hvilket giver mulighed for hurtig udtagning. Erfaringerne viser, at der er stor interesse blandt private lodsejere i selv at stå for at udtage egne arealer. Det er muligt i den nye ordning.

Ordningen, som administreres af Miljøstyrelsen, er i år blevet ansøgt for cirka 300 millioner kroner. 

Økologiske EU-forbrugere er kritiske over for antibiotika, kobber og plastik

Vækst i økologisk landbrug er afhængig af forbrugernes tillid til de økologiske varer. Hvis for eksempel brug af visse gødninger, antibiotika eller plastik er årsag til tilbageholdenhed, er det vigtigt at finde alternativer.

EU-projektet Organic-PLUS har gennemført en forbrugerundersøgelse i Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Polen, Spanien og Storbritannien. Formålet er at få større viden om forbrugeres holdninger til brugen af en række hjælpestoffer i den økologiske produktion. Det oplyses på landbrugsinfo.dk.

Selvom der er forskelle mellem landene, så er den overordnede konklusion på undersøgelsen, at forbruget af antibiotika, kobber og plastikdække mod ukrudt, bør udfases eller minimeres for at imødekomme de økologiske forbrugere. Organic-PLUS arbejder aktivt med at teste alternativer til disse hjælpestoffer.

Ny temaside om miljøgodkendelse

Seges har samlet artikler om regler angående miljøgodkendelse af husdyrbrug på en temaside. Her kan man læse om de regler, der gælder for miljøtilladelse og miljøgodkendelse, herunder revurdering og regulering af ammoniak.

På den nye temaside kan man også læse om anmeldelse, om placering og indretning af anlæg og om anvendelse af gødning. Desuden finder man baggrundsviden og værktøjer.

De artikler, som man før kunne finde på temasiden om ammoniak, finder man nu i stedet på den nye temaside om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

For at finde vej til de nye temasider, er det letteste at gå til søgesiden og her scrolle ned på siden, indtil man i venstre side kan se en oversigt over sidetyper på Landbrugsinfo. Her sætter man flueben ud for Tema. Tilbage er nu en oversigt over alle de temasider, der indtil nu er oprettet på Landbrugsinfo.

Lokale råvarer, mindsket madspild og dyrevelfærd har betydning for valg af restaurant

I en undersøgelse fra Arla Pro, som er leverandør af mejeriprodukter til de danske restauranter og storkøkkener, svarer seks ud af 10 danskere blandt andet, at brugen af lokale råvarer har betydning for deres valg af spisested. Ifølge Jesper Vanghøj, marketingansvarlig hos Arla Pro, er det udtryk for en ny bevidsthed hos forbrugerne, som skal tages alvorligt.

Seks ud af 10 svarer også, at det har betydning for dem, at spisestedet gør noget aktivt for at mindske sit madspild.

Danskernes ønske om at få serveret lokale råvarer ses også i en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer, der viser, at Covid-19 pandemien har forstærket vores fokus på at handle lokalt, både i forhold til butikker, restauranter og caféer.  

- Undersøgelsen fra Landbrug og Fødevarer matcher godt med resultaterne fra vores undersøgelse og bekræfter, at restauranterne med fordel kan begynde at indkøbe lokale råvarer, hvis de ikke allerede gør det den dag i dag, siger Jesper Vanghøj.

62 procent svarer også i Arla Pros undersøgelse, at det har betydning for dem, at restauranten har fokus på dyrevelfærd, mens det for 54 procent af danskerne er vigtigt, at der bliver brugt økologiske råvarer. 25 procent svarer desuden, at det har betydning, at spisestedet tilbyder vegetariske retter.

Dansk erhvervsliv er godt på vej mod en klimavenlig fremtid

Virksomhederne nedbringer deres udledninger af klimagasser i rekordfart, men mange ønsker at gå skridtet videre. Her er klimakreditter fra bevarelsen af skove eller plantning af træer de fleste danske virksomheders foretrukne løsning.

Det er en nødvendig indsats, hvis vi skal bremse den globale opvarmning i tide, men det er vigtigt, at der sættes rigtigt ind. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor man placerer sine investeringer, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.

- Det kan være svært at vælge de rigtige skovprojekter. Virksomhederne skal både sikre, at projekterne suger den aftalte mængde CO2 ud af atmosfæren og hjælper biodiversiteten – og samtidig være trygge ved, at projekterne ikke skader naturen eller lokale folkeslag på en uforudset måde, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

For at hjælpe erhvervslivet med at investere har WWF udarbejdet en række nye vejledninger til virksomheder og andre, der ønsker at investere i fremtidens såkaldte »naturbaserede løsninger« af høj kvalitet.

De peger på, at nøglen til succes er lokalkendskab. Erfaringerne fra over 50 års naturbevarende arbejde viser nemlig, at robuste og varige løsninger, der tager udgangspunkt i de lokale indbyggeres viden om skoven og miljøet, giver virksomhederne de stærkeste og mest holdbare projekter. En anden vigtig konklusion er, at det for eksempel er en hurtigere og mere varig løsning at beskytte eksisterende tropisk skov end blot at plante ny skov.

Banebrydende ny teknologi kan revolutionere mejeribranchen

En patenteret ny metode, kaldet mælkefraktionering, er udviklet af Arla Foods Ingredients (AFI), som er et 100 procent ejet datterselskab til Arla Foods, der specialiserer sig i mælke- og valleingredienser af høj kvalitet.

Udviklingen af specialiserede næringsstofspecifikke fødevarer gennem mælkefraktionering skaber nye muligheder for at udvikle modermælkserstatning og sportsprodukter til at imødekomme de særlige ernæringsbehov hos spædbørn og andre sårbare grupper som ældre og mennesker med medicinske lidelser.

Adskillelsen af mælkens mange proteiner fra valle, var tidligere baseret på osteproduktion, da valle er et biprodukt af denne proces. Ved at springe ostefremstillingsprocessen over muliggør Arlas nye patenterede mælkefraktioneringsteknologi ikke kun en større råvarepulje, men skaber også proteinstrømme i en unik og fuldt kontrolleret proces med betydeligt færre produktionsled og en langt mere skånsom forarbejdning af mælken.

- Metoden har været flere år undervejs, og jeg er meget stolt af at se, at hvad der engang var en vision, i dag er blevet vores kommercielle virkelighed med potentiale til at revolutionere markedet for målrettede ernæringsprodukter til sårbare grupper. Som videnskabsbaserede innovatører lever vi af at opfinde og genopfinde vores processer og sikre, at vi har de bedst mulige produkter til rådighed – og fortsat er førende inden for valleudvikling. Mælkefraktionering er et fantastisk eksempel på dette, siger Henrik Andersen, administrerende direktør i Arla Foods Ingredients.

Stor opbakning sender flere på sporet af Danmark

Landbrug & Fødevarers store naturprojekt »På sporet af Danmark« er med støtte fra Nordea-fonden og Landbrugslotteriet klar til at forbedre danskernes muligheder for at opleve naturen.

Sporene bliver lavet gennem frivillige aftaler med lodsejerne, der etablerer vandrestier på egen jord. Sporene går igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper, hvor private lodsejere er villige til at stille deres jord til rådighed. I dag findes der mere end 1.300 kilometer vandrestier fordelt over 200 steder i hele Danmark.

Danskerne får nu snart mulighed for at få endnu flere oplevelser i naturen, når endnu flere spor skal etableres rundt omkring i Danmark. 

- »På sporet af Danmark« er en af vores store natursatsninger, og vi har de senere år for alvor mærket, hvordan folk har søgt naturoplevelser. Vi mærker stor velvilje blandt de danske lodsejere til at åbne deres arealer og skønne natur for befolkningen, hvilket er et godt udgangspunkt for at bygge bro mellem mennesker og naturen, land og by, siger Lisbeth Olsgaard, brandingchef i Landbrug & Fødevarer og fortsætter:

- Vi sætter stor pris på at lokale ildsjæle, frivillige og landmænd, har lyst til at skabe stierne eller stille deres jord til rådighed.

Log på Landbrugsindberetning.dk med NemLog-in til foråret

Fra den 1. maj 2022 kan man kun bruge NemLog-in, når man skal logge på landbrugsindberetning.dk. Det oplyser Velas i det seneste Velas FlexNyt.

Årsagen er, at Landbrugsstyrelsen udfaser den nuværende pinkodeløsning på landbrugsindberetning.dk, hvorfor man fra 1. maj 2022 skal bruge NemLog-in, når der logges på. Ændringen sker for at højne sikkerheden og leve op til krav til offentlige it-løsninger.

Ændringen betyder, at konsulenter skal have fuldmagt, hvis de skal arbejde på landbrugsindberetning.dk for en kunde.

Hvis man som landbruger vil give fuldmagt til en konsulent, skal man gå på Virk.dk med sit NemLog-in for virksomheden og oprette fuldmagten her.

Ny folder om at hjælpe naturen

De seneste år har flere og flere landmænd valgt at gøre en aktiv indsats for at give plads til den vilde natur.

For mange landmænd har det stor værdi at arbejde og bo tæt naturen, og de vil passe på den. Mange landmænd har fundet ud af, at de med små tiltag og ændrede vaner kan gøre en stor indsats. Når landmanden skaber flere levesteder for vilde dyr og planter, er han/hun med til at forbedre forholdene for biodiversiteten. Det oplyses i nyhedsbrevet Velas FlexNyt.

I en ny folder kan man læse om, hvilke indsatser danske landmænd gør for biodiversiteten og hvorfor det giver god mening for landmændene.

I folderen kan man blandt andet læse om hvorfor det er vigtigt, når landmændene forvalter og beskytter deres naturområder, som enge, overdrev, heder og moser, hvordan der skabes mere liv i bedriftens småbiotoper som levende hegn, vandhuller, diger, vejkanter med videre, om betydningen af at landmanden giver pladsen tilbage til naturen, når der lægges jord til lavbundsprojekter og der udtages ukurante hjørner og så videre, og om hvordan landmænd via Naturtjek får mere viden om naturen.

Læs også