Canada har tæret voldsomt på sine kornlagre

Foto: Arkiv
Den ekstra avlsnedgang i Canada for korn og rapsfrø sidste høst sætter nu sine tydelige spor i lagrene. Det skriver AgroMarkets i en analyse. For hvede er lagrene 39 procent lavere end for bare et år siden, mens tallet for byg er en nedgang på 44 procent. Her skal vi tilbage til 1981 for at finde lagre så lave.
Det betyder, at selvom canadierne får en almindelig til god avl i år, så vil de først skulle have fyldt lagrene op, før de kan gå på eksportmarkederne.
Til gengæld er russernes lager af hvede er markant højere end normalt. Især i den sydlige del af landet og i Sibirien er lagrene markant over normalen, og i området nord for Uralbjergene er lagrene på normalt niveau.
Det vil sige, at Rusland - lige modsat Canada - kommer til at gå ind i det nye høstår med rekordhøje lagre. Skulle russerne være så heldige, at de får en god til avl over gennemsnittet, vil deres udbud af korn være ekstremt stort for det kommende høstår.