Assentoft Silo tilfreds med resultat

Et nyt årsregnskab fra Assentoft Silo A/S viser et positivt resultat på 1,93 millioner kroner. Det er en tilbagegang i forhold til 2020, hvor resultatet var 4,16 millioner kroner.

I ledelsesberetningen udtrykkes der tilfredshed med resultatet.

Regnskabet viser en samlet egenkapital på 18 millioner kroner mod 19,5 millioner kroner året før.

Assentoft Silo beskæftiger sig med design, fabrikation, salg og service på siloer, tanke og udstyr til landbrug, m.v.

I spidsen for bestyrelsen står Jesper Kjeldsgaard Haugbølle.

Arlas ingrediens-ben vækster pænt

Med en omsætning på 5,58 milliarder kroner og et udbytte på 700 millioner kroner leverer Arla Foods Ingredients Group P/S, der er 100 procent Arla-ejet, et samlet resultat for året på 776 millioner kroner.

Det er en vækst på 14 procent i forhold til regnskabet fra 2020. Regnskabet viser en samlet egenkapital på 2,37 milliarder kroner mod 1,89 milliarder kroner året før.

Arla Foods Ingredients er en global leder inden for vallebaserede ingredienser til spædbørn, bagerier, drikkevarer, sportsernæring og mejeriprodukter. Derudover fremstiller selskabet børneernæringsprodukter til tredjepart.

Millionminus i naturfond

Med et årsresultat på -4,75 millioner kroner går Danmarks Naturfond 23 procent tilbage i forhold til sidste års regnskab fra 2020.

I regnskabet ses det også, at den opgjorte egenkapital er 10 millioner kroner mod 14,8 millioner kroner året før.

Fonden har hovedsæde på Skovsgaard Gods på Langeland, hvor den driver økologisk landbrug.

På pension efter 39 år som planteavlskonsulent

I mere end 39 år har planteavlskonsulent Bent Lune rådgivet de østjyske landmænd om alt fra svampesygdomme til gødningsstrategier og sortsvalg. Men fra 1. juni er han gået på pension og kan se tilbage på en karriere, hvor han flere gange har været fast konsulent for op til tre generationer på de fædrene gårde i området omkring Vejle og Horsens.

Bent Lune kom til det oprindelige Vejleegnens Landboforening i 1983, som sidenhen er blevet til Velas. I de første år dykkede han særligt ned i dyrkning af grovfoder til mælkeproduktion, og han blev således dengang præsenteret som landets første grovfoderspecialist.

Bent Lune bor i Vejle og skal bruge sin pensionstid på at holde sig aktiv på både badmintonbane og i kajak, og så er han frivillig på den lokale folkeskole.

Desuden skal han som en del af Vejle-Fredericia Landboforening koordinere de østjyske landmænds velkomst til Tour De France-rytterne på løbets tredje etape den 3. juli.

Læs også