Redder traktorkørekort i centralt landbrugsområde

Et unikt samarbejde gør det muligt, at unge i Holstebro-området nu igen kan erhverve traktorkørekort. Siden lukningen af Center for jordbrug på UCH (Uddannelsescenter Holstebro), har det betydet, at det ikke længere har været muligt at erhverve et traktorkørekort i Holstebro.

Det har to lokale aktører – henholdsvis Holstebro/Struer Landboforening og maskinhandleren Anker Bjerre nu handlet på og i fællesskab har de skabt en ny og attraktiv løsning, så unge med interesse i landbruget igen har mulighed for at tage traktorkørekort i området.

- Vi befinder os midt i dansk landbrugs hovedpulsåre – og derfor skal det naturligvis også være muligt at erhverve sig et traktorkørekort i vores område, siger Kristian Gade, formand for Holstebro/Struer Landboforening.

Samarbejdet betyder, at Anker Bjerre A/S stiller en ny New Holland T5.120 til rådighed for køreskolebrug for de elever, der ønsker at tage traktorkørekort.

I praksis tilbydes traktorkørekort gennem Holstebro Ungdomsskole (Vinderup-afdelingen) med teoriundervisning i Vinderup samt køretimer med opstart fra Anker Bjerres matrikel i Mejrup ved Holstebro.  

Læs også