Tellus Advokater udgiver håndbog i generationsskifte

Ellen Marie Sørensen Kaae med mange års erfaring som advokat og domme har netop udgivet sin »Håndbog i generationsskifte«.

Bogen giver en række anvisninger på de overvejelser, man som sælger og køber bør gøre sig i forbindelse med generationsskifter med fokus på handler i landbruget.

Ud over at anbefale en god rådgiver er ét af de vigtigste råd, at man bør starte processen i god tid – gerne op til fem år før, man egentligt havde tænkt sig.

- Vi oplever desværre ofte, at generationsskifte som familiehandler er de dårligst forberedte, fordi mange tænker, at det kører af sig selv, siger Ellen Marie Sørensen Kaae.

Familiehandler kan have helt andre konfliktflader mellem familiemedlemmer, og i mange tilfælde bunder konflikter i et forskelligt vidensniveau om den reelle situation.

Bogen kan fås ved henvendelse til Tellus eller i et af Sagros huse, ligesom Sagross rådgivere har den med i tasken.

 

Læs også