Daka giver gode råd

På Dakas stand på NutriFair kan hver enkelt landmand få oplyst sin aktuelle status i Dakas tilmelderegister og få gode råd til at håndtere de døde dyr endnu bedre.

Daka har i løbet af 2019 kørt en oplysningskampagne for at sikre, at de døde dyr tilmeldes så hurtigt som muligt. Det betyder også, at alle tilmeldinger er blevet analyseret, så Daka har en god indikation af situationen hos hver enkelt landmand.

På NutriFair kan man helt konkret få oplyst sin status, baseret på korrekthed i tilmelding og fordelingen af ens tilmeldinger hen over ugen. 

- Hurtig og korrekt tilmelding gør, at planlægningen af ruter og timingen i forhold til produktionen på Dakas fabrik i Randers bliver mere effektiv og sikker. Det giver samtidig bedre kvalitet og bedre genanvendelse af dyrene. For eksempel vil det gøre en forskel, hvis flere tilmeldinger skete om onsdagen frem for om torsdagen eller fredagen, forklarer Jesper Visby, transportchef i Daka.  

Rangeret med farver

For overblikkets skyld har Daka ud fra tilmelderegistreringerne rangeret hver enkelt landmand som rød, gul eller grøn.

Rød indikerer, at der med stor sandsynlighed er forbedringsmuligheder i ens tilmeldemønster. Gul indikerer mindre forbedringspotentialer, mens grøn signalerer, at alt kører, som det skal.

- Vi håber, at mange vil lægge vejen forbi og få en snak om hurtig tilmelding. Det går godt hos de flest danske husdyrproducenter lige nu, men der skal så lidt til, før situationen kan være en helt anden, siger Lars Jørgen Nielsen, landmandskonsulent i Daka. 

Udover årets fokus på hurtig tilmelding, vil der som altid være mulighed for at komme i personlig kontakt med kundeservice, som vil kunne løs udfordringer direkte på standen.

Daka fremviser flere af Pigup&Ko-produkterne på standen, blandt andet Dakas specialdesignede kadaverkappe. Desuden kan man få hjælp til at installere og bruge Pigup&Ko-appen, som anvendes af 6.000 landmænd hver eneste måned.

hl

NutriFair 2020

  • Fagmesse for husdyrproducenter
  • +270 udstillere
  • Strækker sig over to dage:
    • Onsdag den 15. januar kl. 09.00-17.00
    • Torsdag den 16. januar kl. 09.00-17.00
    • Adressen er Messe C, Vestre Ringvej 101, Fredericia
    • Det er niende gang, at messen løber af stablen
    • Arrangørerne er Messe C i samarbejde med en række af branchens toneangivende aktører

Praktisk information:

  • Messe C har mere end 3.500 gratis parkeringspladser lige ved døren 
  • Hvis du henter Messe C-app'en har du som besøgende mulighed for at markere din bils placering på et kort ved ankomst og få hjælp til at finde den igen, når du er færdig på udstillingen
  • Se udstillerliste, en oversigt over messen, konferenceprogram og meget mere inde i avisen og på www.nutrifair.dk
  • Det er gratis at deltage på NutriFair. Alle besøgene skal blot tilmelde sig via www.nutrifair.dk og fremvise billetten ved indgangen

Læs også