På torsdag klokken 11 vil du have mulighed for at følge med i hele grundvandsdebatten og de mange indsatsplaner i landets kommuner, som fører til diverse sprøjte- og dyrkningsforbud på omfattende arealer. Noget som flere steder fører til, at landmænd må stoppe med deres erhverv og flytte fra bopælen. 

De, der har fulgt med, vil vide, at Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har stævnet staten med henblik få at få opsættende virkning og rulle mange af de både gennemførte og planlagte indsatsplaner tilbage.

- Det er der ingen, der kan svare på. Det er utilstedeligt, at man vil lade forbrugerne betale erstatningen. Det er som at fodre hunden med sin egen hale for store husdyrproducenter, der selv bruger meget vand i området, og det er klart i strid med Grundlovens paragraf 73. Vi håber på, at man vil kigge på det, både rent fagligt og rent juridisk. Og at man vil trække den alt for vidtgående tilladelse, man har givet kommunerne, tilbage, hvor de render rundt og leger ridefogeder på de danske landmænds ejendomme, lyder kritkken fra foreningens formand Ulrik Lunden.

Ingen grænser

For advokat Hans Sønderby er sagen klokkeklar.

- Det areal, kommunerne har fået hjemmel til at indføre dyrkningsrestriktioner på, svarer til halvdelen af alt landbrugsjord, og det er ubærligt for landbruget med så store potentielle indskrænkninger. Lovgiver har sagt, at det er op til ministeren at præcisere på hvilket dokumentationsgrundlag, det her skal kunne foregå. Men i realiteten er der i den bekendtgørelse, som ministeriet har udstedt, frit slag for kommunerne. Det er formuleret i vendinger, der reelt ikke opstiller grænser for kommunerne til at indføre dyrkningsmæssige restriktioner, siger han og fortsætter:

Han peger på, at mange landmænd er uvidende om, at det er vigtigt at tage det i opløbet i stedet for at vente på, at det lykkes for dem, der vil noget andet, at tage ejendom for ejendom, stykke for stykke.

Fagligheden

Knud Overgaard ved Højbygaard i Aarhus Kommune står selv til at blive ramt af en kommende indsatsplan, som kommunens kommunalbestyrelse har i støbeskeen. Han har i 40 år været planteavler, og står nu til, at 70 procent af hans arealer vil blive omfattet af et sprøjteforbud. Til trods for, at der ikke er målt pesticidrester i grundvandet.

- Det er nemt at gå efter landmanden, fordi vi er så lille en gruppe. Men de pesticider, vi bruger i dag, er blevet testet og indført ud fra et forsigtighedsprincip. Så at lægge et yderligere forsigtighedsprincip oveni forsigtighedsprincippet synes jeg er horribelt, siger Knud Overgaard, der håber, at så mange som muligt vil bakke op om foreningens arbejde.

Hør om denne kamp i Effektivt Landbrugs loungeområde ved siden af standen. Alle er velkomne til at dukke op og høre nærmere torsdag klokken 11. Hvis man er forhindret i at komme, så vil begivenheden blive livestreamet på Facebook på følgende adresse: www.facebook.com/Landbrugnet

alexander@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 55