Grisen skal have et foderoptag før fravænning

Grisene skal godt i gang med foderoptaget allerede inden fravænning. Provimi tilbyder nu et nyt produkt til foderstrategien til pattegrisene i farestalden.

- Succes i smågrisestalden grundlægges i farestalden.

Sådan lyder det i en meddelelse fra 3S og Provimi, hvor de gør det klart, at det selvfølgelig er vigtigt at få en god so i farestalden, der kan føde og passe gode grise, men at vi også kan påvirke de fremtidige produktionsresultater for grisen gennem fodring af pattegrisene allerede fra dag fire.

- Tørstofoptag inden fravænning og dermed tilvænning til vegetabilsk foder er meget vigtig for grisen omkring fravænningen. Den letteste måde at opgøre optaget på er naturligvis, hvor meget foder der bruges, men det allervigtigste er, hvor stor en andel af grisene, der reelt har et foderoptag, påpeges det.

Nyt til produktprogrammet

Der henvises endvidere til at forskning har vist, at ikke alle grise foretrækker samme form for foder, så for at få det maksimale ud af pattegrisefodringen, bør der anvendes flere forskellige strukturer.

Dette har Provimi angiveligt løst med den seneste tilføjelse til produktprogrammet, Neopigg Nutriplay.

Neopigg Nutriplay anvendes som en del af foderstrategien i farestalden samt eventuelt de første dage efter fravænning for at sikre at grisene kommer hurtigt i gang med optag af foder og vand efter fravænning.

3S og Provimi står klar til en snak om, hvordan Neopigg Nutriplay kan implementeres som en del af foderstrategien i din besætning på deres stand i hal A.

Neopigg Nutriplay

Neopigg Nutriplay er sammensat af et mix af traditionelt pillefoder, gulerodsflager, majsflager og lucerne. Dette giver grisene forskellige former og strukturer, hvilket især er vigtigt for de helt unge grise, der starter med at »lege med maden«. Derudover er der fokus på smag og aroma, hvor der gennem forsøg er fundet frem til, hvad grisene har størst præference for.

Kilde: Provimi

Læs mere om Nutrifair 2024

NutriFair er en stor begivenhed inden for fødevare- og ernæringssektoren, der samler professionelle fra hele industrien. Messen afholdes årligt dedikeret til at fremme innovation, viden og netværk inden for fødevareteknologi, ernæring og sundhedssektoren.NutriFair er en stor begivenhed inden for fødevare- og ernæringssektoren, der samler professionelle fra hele industrien. Messen afholdes årligt dedikeret til at fremme innovation, viden og netværk inden for fødevareteknologi, ernæring og sundhedssektoren.

Læs mere her

Læs også