- Jeg er meget overrasket over, hvor voldsomme angrebene er. Stort set alle marker, vi har kigget på i juni, har været angrebet, og der er desværre rigtig mange larver i hver enkelt angrebet plante.

Sådan fortæller Mia Worsøe, økologikonsulent i Velas, om sine oplevelser i de økologiske rapsmarker på Sjælland, hvor bladribbesnudebiller i den grad huserer lige nu.

Larverne kravler ind i stænglen og ødelægger ledningsvævet, som gør, at planten risikerer at nødmodne. Derfor ser planterne fine ud lige nu, men mange kan være inficerede af larver, når de åbnes.

- Planten er ikke tabt, fordi der er kommet larver i, men der er ingen tvivl om, at bladribbesnudebillerne tager en del af udbyttet og kvaliteten. Og vi skal tænke på, at mange tidligere også har haft problemer med rapsjordlopper, og så kommer billerne oveni og tager yderligere en procentdel, siger Mia Worsøe.

Meget artsspecifik

Hun anbefaler derfor økologerne til at gå en tur i markerne for at se, om rapsen er angrebet af billerne. Hvis det er tilfældet, skal man have flyttet de kommende rapsmarker, så man kommer længst væk fra de inficerede marker.

Herefter skal man justere sit budget og sine forventninger til den kommende høst, hvis man har store arealer med angreb.

- Bladribbesnudebillerne kan flyve tre kilometer væk derfra, hvor den har overvintret, og det gør det til en stor udfordring. Heldigvis er den meget artsspecifik, så den sætter sig stort set kun i raps, forklarer Mia Worsøe.

Agerkålen skal klares

Hun peger også på, at agerkålen er fremherskende mange steder på Sjælland. Det er en stor udfordring, fordi det er en korsblomstret ukrudtsart, der kan få kålbrok og knoldbægersvamp. Og har man det rundt i markerne, giver det et falsk sædskifte i forhold til rapssædskiftet.

- Det skal vi for alt i verden undgå, primært fordi raps er en højværdiafgrøde selv i et lavprismarked. Derfor skal man lade marken ligge i tre til fire uger efter høst for at lade kålfrøene spire, så vi undgår at konservere dem, forklarer hun og tilføjer:

- Mange landmænd har en tendens til at køre ud efter høst og bekæmpe tidsler og kvik med harven, men gør man det, når der er meget agerkål, så lægger man frøene under jorden i spirehvile, hvilket især er en udfordring med olieholdige frø.

Mia Worsøe anbefaler, at man derfor tager sin konsulent med ud i marken for at lave et ukrudtskort, hvor man kortlægger mængden af agerkål, så man ved præcist, hvor man ikke skal jordbearbejde eller etablere efterafgrøder.

- Tre til fire uger efter høst kan man så harve øverligt og altså ikke i dybden. Det er essentielt, at man har en strategi, så man kan bevare det sunde sædskifte, påpeger Mia Worsøe.