bannerPos

Økologi er klimafjendsk og ikke en del af FNs 17 verdensmål

Colourbox
28-10-2019 20:55
Hvorfor forholder mange journalister og politikere sig ikke til fakta, spørger denne kronikskriver.

Af Jørgen Lund Christiansen, journalist, JLC Kommunikation

 

”Hold jer for næsen, det er giftigt!”

Jeg ser situationen for mig endnu. Jeg var for nogle årtier siden elev på en af statens forsøgsgårde for planteavl. Den regeringsbetalte agronom kørte uden maske på en traktor uden førerhus med giftsprøjten i roemarken ved siden af de parceller, hvor jeg sammen med et par kammerater arbejdede med græsforsøg. Der blev, med bladan, sprøjtet mod skadedyr, og vinden bar i vores retning.

Udbredelsen af vaccine og antibiotika havde fået tidens eksperter og FAO til at forudse behovet for mætning af markant flere munde. På Christiansborg var man ikke i tvivl. Landbruget skulle være solidarisk med klodens stærkt voksende befolkning, så kære bønder: Stram jer nu an, vi skal nok bidrage med råd og dåd. Nå ja, det ville da også være til gavn for beskæftigelse, beskatningsgrundlag, eksport og valutaindtjening…

Føtex er hoppet med på ØLs propagandavogn

Den grønne revolution

I 1950 var vi 2,5 milliarder mennesker – mod blot én milliard hundrede år tidligere. Skulle verden undgå sult og deraf afledt social nød og krige, var der behov for en voldsom merproduktion af mad. Svaret var den grønne revolution: Planteforædlere leverede ny, mere yderige sorter, husdyrgødning blev suppleret med industrielt fremstillet gødning, og vi fik pesticider, så ukrudt, plantesygdomme og angreb af skadedyr kunne bekæmpes. I det professionelle landbrug, som hele tiden optimerer efter nyeste viden, blev igangsat en udvikling, som i Danmark har ført til en tredobling både af mælkeproduktionen pr. ko og antal fravænnede grise pr. årsso.

Opgaven blev løst. I dag leverer klodens bønder mad til 7,7 milliarder mennesker, heraf 100 millioner i Egypten mod kun 28 millioner, da jeg i 1965 boede der i et halvt år efter at have afleveret 200 danske avlsdyr i et statslandbrug i Den libyske Ørken. Her var fundet vand i undergrunden til 100 års landbrugsdrift.

I dag går ”kun” 700 millioner sultne i seng, og det skyldes ikke manglende høst, men dårlig logistik og politik.

FN forudser, vi er cirka 10 milliarder mennesker i 2050. Skal der være plads til byudvikling, ny infrastruktur, natur og biodiversitet, vil der være 1.600 kvm. landbrugsjord pr. menneske, én femtedel fodboldbane! I 2050 skal de fossile brændsler kul, olie og naturgas være udfasede. Hvis de vedvarende energikilder jordvarme, vind, sol og bølgeenergi (som ikke er udviklet endnu) samt naturgas, biomasse og i dag endnu ukendte energikilder ikke kan dække vores forbrug til transport, produktion, lys og varme, og vi ikke vil bruge atomkraft, må en del af planteproduktionen omdannes til biodiesel og ethanol. Det sker allerede i stor udstrækning især i Nord- og Sydamerika. De 1.600 kvm. skal også levere juice, øl, vin og bomuld, så vi kan få tøj på kroppen, samt råvarer til bl.a. medicin- og kemiindustrierne.   

70 procent mere pr. hektar i 2050

FNs konklusion er klar: Selvom vi får styr på madspild, begynder at bruge havets tang til både foder og mad, øger mængden af fisk fra dambrug både til lands og til vands samt sætter insekter, mider og larver på menukortet, skal landbruget under ét world wide inden 2050 øge høsten pr. hektar med 70 pct. i forhold til 2015.

Det harmonerer ikke med økologi.

Salig forstander Knud Hansen, Askov Højskole, har sagt, at man skal have mod til at kede sine tilhørere. Jeg føjer til, at man også skal have mod til at stå op mod populisme, uanset hvor mange skældud det medfører. Derfor følgende:

Ovenpå oplevelsen med den statslige bladansprøjte råbte jeg i en del år op om lemfældig giftsprøjtning. Jeg skal ikke trætte med, hvilke midler, der i øvrigt blev anvendt – men blot notere, at det var noget svineri, som nogle steder derude stadig kan måles. Helt grotesk er det, at DSB og vandværkerne var førende svinehunde ud fra et ønske om at holde deres matrikler ukrudtsfrie.

Økologisk Landsforening lyver

Men når Økologisk Landsforening. ØL, i september 2019 – for millioner af oplysnings-kroner bevilget af EU – proklamerer, at man ved at købe et kg. øko-spinat sparer 273 liter grundvand for mødet med pesticider, så må der siges fra. Det er ikke blot ”usandt”, det er løgn.

Der er blevet sprøjtet i hele Danmark, også på jord, som i dag er omlagt til økologi. Ingen tænkte på økologi, da staten doserede gift, virkelig gift, med rund hånd. ØLs markedsføring er ganske enkelt falsk. Reklameudsagnet har kun det formål at anprise egne varer og skabe frygt ved at rakke andres ned.

 

En tiendedel milliontedel gram

Samfundet har reageret på fortidens statsanbefalede synder. Der må højest være 0,1 mikrogram restindhold af pesticider i én liter grundvand, altså én tiendedel milliontedel gram pr. liter.

Det betyder, at hvis der i al vores vand virkelig skulle være denne restmængde, skal man drikke to liter vand om dagen i 80 år for at få et giftindtag, der modsvarer nikotin og tjære i en halv cigaret. På 80 år! Trods fortidens synder er der langt mellem pesticidfund fra landbruget i drikkevand. Den reelle risiko svarer måske til to minutters passiv rygning i løbet af de 80 år.

I 2017 blev der lukket 133 boringer i Danmark som følge af forurening. I ét tilfælde, en boring i et villakvarter i Jyllinge, var luknings-årsagen BAM, et pesticid-aktivstof – som aldrig har været brugt i landbruget. Ikke én 2017-lukning havde baggrund i midler anvendt i landbruget.

10 Coop-klimaråd – økologi er ikke med

Noget tyder på, at selv Coop har forstået det. I min lokale Super Brugsen har jeg fået en lille flyer. Klimaråd, der giver mening, står der på forsiden. Med tanke for månelandingsmanden på forsiden af Samvirke i ”Øktober” 2017 gættede jeg på, hvor mange gange der stod økologi på bagsiden. Det viste sig at være nul gange. Et af de ti råd lyder endda: ”Drik vand fra hanen”. Bravo Coop! 

De sprøjtemidler, som det videnbaserede, fakta-optimerende landbrug anvender i dag, er gennemkontrollerede og myndighedsgodkendte. De siver ikke gennem jorden til grundvandet. De partikler, der ikke rammer planterne, nedbrydes ved mødet med jord. Danmark er i verdenseliten, når det gælder kontrol og sikkerhed.

Derfor er ØL aggressiv

Hvorfor er Økologisk Landsforening så aggressiv i sin propaganda lige nu? Jeg fik svaret allerede i 2015, da jeg besøgte dr. rer. hort. Thorsten Kraska, Universität Köln. Vi talte om fødevareproduktion, klodens behov herfor – samt om økologi, og han sagde: ”Landbrugets og industriens sats på ny viden giver bedre bæredygtighed og vil på sigt lægge økologien i graven. Jeg kan godt lide den økologiske landmand. Han er engageret og kærer sig om natur og miljø, men der er ikke plads til ham i fremtiden.”

Bæredygtighed er kodeordet til løsning af tidens største opgave, klimaudfordringen. Her kan økologien slet ikke være med. Afhængig af afgrøde ligger øko-udbyttet 25-50 procent under det den videnbaserede frugtavler, gartner og landmand præsterer. Jamen, siger ØLs formand Per Kølster, suppleret af sin politiske direktør Paul Holmbeck, lobbyistuddannet i sit fødeland USA: Hvis blot den økologiske forbruger spiser mindre kød og drikker mindre mælk, er hun/han ikke værre end den konventionelle forbruger, som bruger begge dele! Øko-freaks er bedre mennesker end alle andre, må man forstå. Det er langt ude. Reelt er udsagnet en erkendelse af, at Thorsten Kraska har ret.

Thorsten Kraska: Ny viden giver bedre bæredygtighed og vil lægge økologi i graven.

ØL siger nej til klimamærke – ren tilståelse

Politisk rumsterer der på Christiansborg et forslag om at indføre et CO2-mærke på alle fødevarer og klimarelevant forbrug i øvrigt. Af alle er ØL imod – og nærmest forfærdet over tanken. Begrundelsen er, at ”Vi har mærker nok!” Det er en ren tilståelsessag. Det må ikke komme frem, at økologi ér noget klimagriseri – udover at være griseri med offentlige midler.

Økologi spærrer for skovrejsning

Chalmers Teknologiske Universitet i Göteborg har ved en gruppe internationale forskere undersøgt hhv videnbaseret/konventionel og økologisk fødevareproduktions klimaaftryk og er, som en række andre internationale videncentre, nået til, at udledningen af klimagasser pr. kg. produceret vare er markant højere i økologien. Kølster og Holmbeck afviser – med henvisning til tal fra ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer på Aarhus Universitet. Dette center er oprettet og støttet af Miljø- og Fødevareministeriet med det formål at fremme økologi! Centret undlader at medregne arealeffekt, når det beregner klimapåvirkning.

ICROFS ”overser” altså, at når en økomark yder f.eks. 40 pct. mindre end en mark drevet videnbaseret, skal der et andet sted i verden bruges tilsvarende mere jord for at få en optimal, bæredygtig produktion. Så er der mindre jord til skovrejsning, natur samt miljø og dermed biodiversitet. Der snydes på vægten før rapportering. Nogle kalder det for videnskabelig uredelighed. Holmbeck hylder det.

Mens dette skrives, indløber der melding om, at Aarhus Universitet overvejer at ændre metode, så arealanvendelsen bag produktionsmængde for fremtiden indregnes i CO2-regnskabet. Det var på tide! Når det sker, mister Kølster og Holbeck deres halmstrå at støtte sig til.

Ikke et ord om økologi i verdensmålene

FNs 17 verdensmål vil - se billedet herover, som jeg tog i FNs hovedkvarter i New York for tre år siden – afskaffe fattigdom og sult, arbejde for sundhed og uddannelse, rent vand og ren energi, økonomisk vækst og gode jobs, livet i vandet og på land, fred og partnerskaber. Økologi er ikke nævnt med ét ord. Alligevel forsøger ØL at få det til at se ud, som om den dogmefyldte produktionsmetode giver svarene. Igen og igen fortælles f.eks. om Uganda, hvor 190.000 økonomiske landmænd gøres til et eksempel til efterfølgelse for både Afrika og verden i øvrigt.

De 190.000 øko-bønder driver 231.000 hektar, 1,8 fodboldbane i snit – og tilsammen fire procent af Ugandas landbrug. Ingen tvivl om, de gør det bedre end den traditionelle fra hånden-til-munden nabo-landmand, som mangler både uddannelse og teknologi. Ingen tvivl om, han kan løftes.

Theo de Jager taler på Kultur- og Oplevelsescenter Vestermølle ved Skanderborg om Feeding the future. Økologi var ikke en del af løsningen.

Afrika har brug for uddannelse, ny teknologi og investeringer

Men hvorfor ikke lytte til præsidenten for World Farmers Organization, Theo de Jager fra Sydafrika, der – også på møder i Danmark – siger: ”Dét, vi mangler i store dele af afrikansk landbrug, er uddannelse, ny teknologi og investeringer”. Jeg har haft ham som taler på flere studierejser til Sydafrika og Swaziland og som gæst i mit eget hjem. Her præsenterede jeg ham for en udtalelse af RUC-professor Jesper Jespersen, som foreslår det sydlige Afrika opdelt i småbrug.

Theo de Jagers reaktion kom prompte: ”Kun folk, der ikke har begreb om landbrug, kan mene sådan noget. Det vil føre til fødevaremangel og forarmelse.”

Alligevel kan man opleve ØLs Paul Holmbeck i Kristeligt Dagblad tage de Jager til indtægt for sin egen øko-opfattelse. Det er utroværdigt. Det, Afrika har brug for, er en udvikling som den danske – fra godt 200.000 brug i 1950 til færre end 10.000 effektive produktions-bedrifter i dag.

Hvidvask af kvælstof og fosfor

ØL-formand Per Kølster taler for færre kreaturer, så klimaet kan spares for ko-prutter og -bøvser. Hermed klasker han sig selv bagi. Økologer må ikke bruge kvælstof og fosfor produceret industrielt, men må nøjes med de samme energikilder fra gylle. Et mindre kreaturhold betyder altså yderligere mangel på gødning.

Her ses øko-hykleriet klart: Økologer har ikke lort nok – og køber derfor gylle i titusindvis af tons hos deres gode naboer, de konventionelle landmænd, som driver gårdene fakta-optimeret. Gyllepengene betaler for disse landmænds køb af de tilladte mængder industrielt fremstillet kvælstof og fosfor. Industrigødning og miljøbevidst brug af sprøjtemidler sikrer en optimal høst af konsumkorn og kvalitetsfoder. En del heraf bliver til gylle – til de økologiske marker året efter!

Når den slags sker i bankverdenen, kaldes det for hvidvask. Forskellen er, at økologerne må godt – og markedsfører sig på det. Det helt forunderlige er, at både politikere og journalister flest hopper på den.

Den, der vover at udtale sig om økologi på samme måde som barnet i H. C. Andersens eventyr Kejserens nye Klæder gør det om regentens fremtoning, får både indbakke og postkasse fyldt med skidtspande og ønsker om snarlig død. Jeg véd, hvad jeg taler om.

 I Danmark er det haram at tegne Muhammed. Kan det virkelig passe, at der heller ikke må pilles ved det økologiske evangelium, hvis forfattere nok er troende, men sandt for dyden ikke apostle…      

Har klaget til forbrugerombudsmanden

Jeg blev harm, da jeg stiftede bekendtskab med ØLs ”ren mad”-kampagne – faktisk så vred, at jeg klagede over fake info til forbrugerombudsmanden. Jeg spurgte: ”Er det lovligt med usande oplysninger om andre at markedsføre sig som eneste giftfri leverandør – underforstået, at alle andre varer kan være giftige?”

ØL-kampagnen har mange stærke statements, bl.a.: ”Økologer har valgt at være på den sikre side og helt undlade at bruge sprøjtemidler. Sprøjtegifte, som slår skadedyr og planter ihjel, kan aldrig være sunde for mennesker.”

50, hhv 576 økologiske sprøjtemidler

Også her lyver ØL. For danske økologer må gerne bruge sprøjtemidler, og nogle gør det. Der er op til 50 midler at vælge imellem. Det blev tidligere i år påpeget i en 12-tals afgangsopgave ved to studerende på Journalisthøjskolen.

Reaktionen fra Per Kølster og Paul Holmeck har været, at økologer ikke – som det videnbaserede landbrug – sprøjter med syntetiske midler, kun med naturlige. Fakta er, at de syntetiske midler er gennemkontrollerede, mens flere af de ”naturlige” midler er meget giftige. Nazisterne brugte ”naturlige” midler i gaskamrene.

Det står værre til i Italien. Her må økologerne bruge 576 sprøjtemidler, bl.a. kobber og svovl, som ikke nedbrydes. Danmark har en stærkt stigende import af økologisk frugt og grønt og vin fra Italien – varer, der sælges i supermarkederne under det røde danske Ø-mærke.

Forbrugernes problem er, at Fødevarestyrelsen kun analyserer for ét ”naturligt” middel. Vi véd ikke, om økovarerne har restkoncentrationer af andre og i givet fald hvilke og hvor meget. For nogle er det i sig selv en grund til at fravælge økologi.

”Klag til Fødevarestyrelsens særregel-kontor”

Forbrugerombudsmanden har svaret mig, at han er i tidnød. Der kommer rigtig mange henvendelser, så han får ikke tid til at behandle min klage over ØLs markedsføring. Jeg bliver dog ikke helt afvist. Forbrugerombudsmanden synes, jeg skal gå til Fødevarestyrelsen, for der er særregler på området, og dem tager styrelsen sig af.

Så var det, jeg kom forbi Lyngby Station og så en rødhåret yndig person med et klart budskab: Vælg økologisk, når du spiser ude! Hun bærer den halve klode på en bakke, men har ikke fattet FNs budskab med verdensmålene. Hun er sendt i byen af Fødevarestyrelsen, som sorterer under Miljø- og Fødevareministeriet, der har bedt Aarhus Universitet forske mhp at fremme økologi.

Er det disse sammenhænge, som forbrugerombudsmanden kalder for særregler? Måske har han også i tankerne, at fødevareminister Mogens Jensen sammen med overborgmester Frank Jensen og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard har optrådt i medierne med et budskab parallelt til det, den religiøse plakatdame præker på Lyngby station.

Økologi modvirker regeringens 70 pct.s mål

Har ministeren slet ikke tænkt over, at økologi modvirker målet om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030? Måske skulle jeg klage til Folketingets ombudsmand over forbrugerombudsmandens manglende sans – eller frygt? – for prioritering? I stedet for at spilde tiden på Fødevarestyrelsen kunne jeg tage dens partiskhed med i klagen.

Samtidig kunne jeg oplyse om, at pløjefrit landbrug, no till-metoden, helt uden støtte som økologerne får, vinder frem og nu udgør et areal dobbelt så stort som omlagt øko-land. Her kan gødes optimalt uden ekstra udvaskning, og her bindes CO2 som kulstof i jorden med mindre udledning til følge. Økologerne brænder unødig diesel af for med plov og harve at bekæmpe ukrudt, høste for lidt og udlede unødig CO2.

Øko-smågrisedødeligheden er 50 pct. større end i den videnbaserede produktion. Hverken klima, miljø, biodiversitet eller dyrevelfærd peger i dag i økologiens retning.

Det var godt, vi fik bevægelsen og dermed fokus på fortidens bladan-svineri. Men moren har gjort sin pligt, moren kan gå.

Hvad er årsagen til, at næsten ingen journalister beskæftiger sig med problematikken? Er  ravær af temaaftener i TV og baggrundsartikler i aviserne årsag til, at mange politikere har sat kikkerten for det blinde øje?

Nyt værktøj sikrer hurtig og effektiv rengøring af rullende mælkeautomat til kalve

En stor del af Calvex’ kunder gør et godt stykke arbejde omkring den daglige rengøring af deres Mælketaxa. Men der er også plads til forbedringer, lyder det fra firmaet, som nu gør rengøringen endnu nemmere i hverdagen.

Plus 15 procent efterafgrøder ødelægger mere, end det gavner

Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark har i årevis argumenteret for, at der er brug for langt større frihed til at sammensætte gode, effektive blandinger med indhold af bælgplanter – uden at blive hørt. Det fremmer ikke forståelsen for efterafgrøderne, siger formanden for FRDK’s fagudvalg.

Vi vil behandles ordentligt!

Efterafgrøderne forværrer klimakrisen – bak op om »Oprør fra landet«, anbefaler en af initiativtagerne, Peter Kiær.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

Bøden for en udgået dunk i kemirummet er 8.000 kroner

Brug tid her i vinter på at gennemgå kemirum og kemilager. - Det kan være den bedste timeløn, du kan sikre dig, i forhold til risikoen for, at der i tilfælde af en kontrol bliver fundet ulovligt kemi, påpeger Agrovi.

Veterinær julesang møder kritik i landbruget

- Det er dårlig stil, lyder det fra Per Bardrum, direktør hos Danske Svineproducenter, om en julesang fra statslige veterinærfolk, der sang om skærpet kontrol og om at give transportører med logbogsændringer »det glatte lag«. Humor og satire er okay til en julefrokost, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

DLG-messe med klima og vækst på dagsordenen

Ringsted Sport Center danner i begyndelsen af januar rammen om DLG VækstForum, der blandt andet har fokus på klima og bæredygtighed.

Skån klima og natur for politisk aktivisme

Skån klima og natur for politisk aktivisme
Side 1 af 1723 (34459 artikler)Prev1234567172117221723Next