Økologiske udfordringer

Nye krav omkring opstaldning af køer, der græsser og udøver naturpleje. Udfordringer for økologiske planteavlere omkring efterafgrøder og gylle.
Nye anbefalinger fra Det Veterinære Sundhedsråd har givet de første panderynker hos Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.
Forleden var folketingspolitiker Anni Matthiesen, (V), der også er sit parti’s naturordfører, sammen med repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, L&F, på to økologiske bedriftsbesøg i det sønderjyske, for at få en snak om de udfordringer, der ligger i de nye anbefalinger.

 

Det er især, hvis anbefalingerne tolkes meget stram, når de engang måtte ligge som for krav til økologerne, der bekymrer i L&F, hvor økologichef Kirsten Lund Jensen og chefrådgiver Lars Holdensen.
De var begge med under besøget, der fandt sted hos først naturplejer Morten Thorøe, Aabenraa, der har naturplejeaktiviteter på store arealer med omkring 250 moderdyr plus opdræt af Galloway-kødkvæg.
Dernæst gik turen til formand for Syddansk Økologi, Flemming Skov, Vojens, der som økologisk kartoffelavler, blandt andet også har været initiativtager til en økologisk biogasproduktion i Sydjylland i form af et biogasanlæg ved Løgumkloster med en separat økologisk produktionslinje.

 

Dansk økologi bør være både fortsat troværdig, samtidig med at den bør tilpasses udbud og efterspørgsel. Samtidig skal man undgå, at økologer spekulerer i at arealer udtages og byttes til omlægning og tilskudssøges flere gange. Og skubber politikerne for kraftigt på, så man risikerer for mange økologer i Danmark?
Det var nogle af de problemstillinger og udfordringer, som Anni Matthiesen blev præsenteret for, og spurgte ind til ved besøget hos Flemming Skov.
Og Anni Matthiesen bad samtidig Flemming Skov liste op, nogle af de største og mest hæmmende udfordringer, som han som økolog oplever i sin dagligdag.
Han kom blandt andet ind det han kaldte kontrolverdenen, blandt andet den logbog, som økologer ifølge krav fra EU skal føre. Men som han mener er både spildt arbejde, da oplysningerne i den, allerede findes andre steder i systemet med de mange regnskaber omkring eksempelvis gødning og andre ting, som økologer allerede fører og indberetter systematisk.
Hvordan håndteres logbogen i andre EU-lande, spurgte Anni Matthiesen ind til. Hos Landbrug & Fødevarer lød svaret fra Lars Holdensen, at andre EU-landes økologer også fører logbog, men at opfattelsen er, at der er ret store forskellige på, hvordan man griber udfordringen an.
Flemming Skov selv bruger systemet FarmTracking-systemet der er udviklet af Seges.

 

Flemming Skov, som nævnt tidligere, involveret inden for biogas. Og han ser gerne et øget fokus på den økologiske biogas.
Blandt andet i forbindelse med de ekstra penge, som regeringen ønsker at sætte af til yderligere fremme af økologien.
Og hos Landbrug & Fødevarer, fastslog Kirsten Lund Jensen, at et generelt øget fokus på forskning inden for økologi, er vigtig.
Både for at holde Danmarks position internationalt – men mindst lige så vigtigt, for at kunne matche den forskning som der sker i disse år inden for konventionelt landbrug.
-  Det er vigtigt, at forskellen på det økologiske og konventionelle landbrug ikke bliver for lille, fastslog Flemming Skov, der i forbindelse med besøget takkede ja, til at blive en del af den netværksgruppe inden for landbrug, som Anni Matthiesen har taget initiativ til, og som hun bruger både som inspiration og sparring i forbindelse med landbrugsspørgsmål