Pengeinstitutterne presser på for at landmænd vælger A/S eller ApS fremfor I/S.
Af Søren Hansen, driftsøkonom, Sagro
Et interessentskab (I/S) er et driftsfællesskab bestående af to eller flere personer, som har aftalt at drive en virksomhed i fællesskab. Man kan sige, at fælles drift og interessentskab er en betegnelse for det samme. I/S kan købe eller leje aktiver og optage lån. Driften sker for interessentskabets regning. Overskud eller underskud deles i forhold til en aftale parterne imellem (interessentskabskontrakt).
Tidligere blev denne ejerform anvendt en del med henblik på glidende generationsskifte indenfor familien/medarbejdere, eller hvor f.eks. landbrugsskolekammerater køber en landbrugsejendom i fællesskab.
Mindre anvendt
I takt med at landbrugene er blevet større og større, bliver interessentskabsformen anvendt mindre og mindre. Det skyldes i overvejende grad følgende forhold:
1. Det er svært at håndtere hæftelsesforholdene blandt interessenterne. Som udgangspunkt hæfter alle personligt og solidarisk. Det er derfor vanskeligt for den enkelte at beskytte sin formue.
2. Det kan være vanskeligt for en interessent at udtræde og samtidig gøre sig helt eller delvis fri af hæftelsesforholdene i interessentskabet.
3. Det er besværligt at ændre i ejerkredsen og dermed vanskeligt at tiltrække eksterne investorer.
Pengeinstitutter presser på
Flere af de store pengeinstitutter er på det seneste begyndt at presse på, for at man undlader at bruge interessentskabsformen som ejerform, men i stedet stifter et aktie- eller anpartsselskab. Bevæggrund for dette ønske er formentlig, at regnskaberne fra A/S og ApS er mere gennemskuelige og kendt fra det øvrige erhvervsliv.
En anden væsentlig bevæggrund fra bankerne kan være. at det er lettere at tiltrække eksterne investorer, hvis det viser sig nødvendigt.
Konklusionen er derfor, at interessentskabet som ejerform er på vej ud. Fremover bliver formen kun anbefalet i forbindelse med glidende generationsskifte indenfor familiekredsen.