Antallet af slagtede grise i Tican faldt i 2019 med 1,3 procent til lidt over 3,4 millioner styk, i forhold til året før. Dette fald i slagtningerne er betydeligt lavere end for Danmark som helhed, hvor produktionen af slagtegrise faldt med næsten 9 procent i forhold til året før.

Det lavere fald skyldes blandt andet, at Tican har tegnet kontrakt med flere nye leverandører, som påbegyndte leverancerne i løbet af året.

Regnskabsåret 2019 har, på grund af udbredelsen af Afrikansk Svinepest i specielt Kina med store fald i verdens forsyning af grisekød, resulteret i store prisstigninger.

Prisen på grisekød steg således med 27 procent i forhold til året før.

Som følge af de højere priser på grisekød steg omsætningen med cirka 18,5 procent til 7,8 milliarder kroner.

Virksomhedens resultat er samtidig blevet forbedret i forhold til året før. Driftsresultatet (EBIT) i de danske selskaber blev på 143,8 millioner kroner, hvilket vel at mærke er efter, at der er udbetalt 318 millioner kroner i tillæg til den ugentlige noteringspris til griseproducenterne, svarende til 105 øre/kg.

Det samlede resultat før skat for hele Tican koncernen blev på 208,1 millioner kroner. I dette resultat er indregnet resultatet af datterselskaber i UK.

- Vi er lykkedes med at udvikle virksomheden mod en fortsat styrkelse af vores konkurrenceevne og sikring af gode driftsresultater. Vores dygtige medarbejdere bidrager i høj grad til denne udvikling, og vi oplever samtidig en stor opbakning og tillid fra landmændene, der leverer råvaren og vi har dermed et godt grundlag for virksomhedens fremtidige udvikling, siger adm. direktør Niels Jørgen Villesen.

teba

Ticans årsregnskab

Nøgletal

1.000 DKK                          2019       2018

Omsætning                                7.825,5     6.606,5

Netto resultat                              208,1        89,5

Balance                                      2.732,6     2.188,3

Egenkapital                                789,4        549,9

Antal ansatte                              2.102        1.974

Slagtede grise ‐ 1.000 stk              3.422,3     3.467,1

Finans