Velas inviterer til økonomikonference

På det første økonomimøde i det nye rådgivningsregi vil konsulenterne præsentere resultater fra det forgangne år og se ind i 2020 med økonomiske briller.

Når Velas inviterer til »Økonomikonference« næste onsdag, den 5. februar klokken 12.30-16.00 på Damsbovej 11 i Vissenbjerg, stiller konsulenterne skarpt på regnskabstallene for 2019 og giver et billede af, hvordan året er gået, og hvad der er investeret i samt indblik i, hvad landmændene kan forvente af 2020.

Ved tilmeldingen vælger deltagerne, om de ønsker at blive opdateret på regnskabstallene for kvæg og grovfoder, som danner udgangspunkt for spor 1, eller byg og salgsafgrøder, som er i fokus på spor 2.

En humoristisk tur gennem madlandskabet

Efter præsentationen af regnskabstallene, fortsætter aftenen med et fælles oplæg for alle, når Anne Villemoes sætter Danmark på kanten af tallerkenen, og med humoren som gaffel tager deltagerne med på en tur igennem madlandskabet.

Med maden som udgangspunkt og glimt i øjet illustrerer hun, hvordan der selv i lille Danmark kan være uoverstigeligt langt mellem fødevareproducenterne - og dem, der skal spise maden. Misforståelserne holder i kø, og dialogen kan blive skinger.

Anne Willemoes baserer sit oplæg på mange års erfaring med kommunikation og forandring samt en fortid som journalist, spindoktor, pressechef og senest som kommunikationsdirektør i Danish Crown. Med mere end 25 års erfaring med at vende tingene på hovedet, giver hun med sit oplæg på humoristisk vis et indblik, hvor store afstandene kan være - selv over meget korte distancer.

Deltagelse koster 150 kroner pr. person, mens partnere og medarbejdere kan deltage for 50 kroner pr. person og eksklusiv moms. Der er tilmeldingsfrist senest den 31. januar på www.velas.dk eller telefon 70 15 99 00.

Læs også