Siden EU med et meget spinkelt flertal vedtog den 27. november 2017 at forlænge glyphosats godkendelse for kun fem år, har flere lande regnet på konsekvenserne ved helt at forbyde brugen af glyphosat.

- Det varer derfor ikke længe, inden arbejdet med at forberede næste vurdering af glyphosats fremtid – hvis man ellers kan finde et EU-land, der vil påtage sig opgaven, fortalte professor Per Kudsk fra Aarhus Universitet på denne uges Plantekongres i Herning.

- Sideløbende er der politisk debat i EU-landene, om glyphosat helt skal forbydes eller begrænses meget markant i anvendelse.

Herhjemme i Danmark har der ikke rigtig været lavet en grundig beregning af, hvad et forbud mod glyphosat vil koste danske planteavlere.

- Men sådanne beregninger har man lavet i blandt andet England, Tyskland og Frankrig, fortalte Per Kudsk.

 

Mere end et herbicid

Glyphosat indtager en særklasse indenfor pesticider, og kan i betydning ikke sammenlignes med andre sprøjtemidler.

- Der findes ikke andre midler, der kan gøre det samme, som glyphosat kan, understregede Per Kudsk.

- Det virker på stort set alt ukrudt, ikke mindst det flerårige. Det kan bruges hele året rundt og har mange anvendelsesmuligheder. De senere år har det været anvendt som erstatning for flere sprøjtninger med selektive herbicider og især været bagstopper overfor resistent ukrudt.

I England bruges glyphosat rigtig meget mod deres store problem med resistent agerrævehale – med risiko for også på sigt at udvikle glyphosatresistens.

- Men det er især glyphosats indtænkning i dyrkningssystemer med reduceret jordbehandling, der gør midlet til mere end blot et herbicid, fastslog Per Kudsk på Plantekongresssen.

 

Virkning på sigt

I 2017 blev der udgivet en rapport i England om konsekvenserne ved et glyphosatforbud, da man kunne se, at et sådant forbud muligvis var på vej.

- Rapporten er ganske vist bestilt af den engelske organisation af planteværns-forhandlere, men indholdet er beregninger foretaget af den engelske udgave af Seges, fortalte Per Kudsk.

I rapporten opstiller man et nu-scenarie og et efter-scenarie, hvor man ikke alene ser på ukrudtsbekæmpelse uden glyphosat, men også på om man overhovedet kan opretholde det sædskifte, som man har i dag.

Uden glyphosat skal der pløjes mere, foretages mere mekanisk harvning og stigende forbrug af selektive herbicider.

- Desuden ser man på kvalitetstab af planteafgrøderne og virkninger på lang sigt indenfor planteavlen.

 

Indtægtsnedgang

Englænderne har lavet beregninger for stort set alle deres salgsafgrøder, som indgår på deres 5-6 millioner hektar omdriftsarealer, og set på både direkte udbyttetab og kvalitetstab i afgrøderne.

- Der kommer forholdsvis store udbyttetab i de engelske afgrøder ved dyrkning uden adgang til glyphosat. På længere sigt forventer man yderligere ændringer i afgrødevalget med blandt andet mindre hvededyrkning og vinterraps, oplyste Per Kudsk.

 

Nedgang på 14 pct.

Rapporten ser også på konsekvenserne ud over alene det britiske landbrug og regner på virkningen i det britiske samfund generelt ved at skulle undvære glyphosat.

- Resultatet er, at det britiske samfund vil tabe cirka en milliard pund svarende til godt 8,5 milliarder kroner ved at måtte undvære glyphosat, oplyste Per Kudsk.

- Det svarer til, at det britiske landbrugs indkomst vil falde med knap 14 procent, hvilket vil være lig med cirka en tredjedel af, hvad de britiske landmænd hidtil har fået i EU-tilskud – altså en ganske betydelig indtægtsnedgang.

Per Kudsk har beregnet, at det britiske tab af indtægt på deres knap seks millioner hektra omdriftsareal vil være 1.350 kr. pr. hektar årligt.

GlyphosatPlanter