Tag det meste af Fyn, og plant skov på hele molevitten.

Så stor er den opgave, der venter frem mod 2045, når 10 procent af Danmarks areal skal omlægges til skov.

For at sætte skub i skovrejsningen er en ny tilskudspulje, der giver lodsejere en sats på 75.500 kroner pr. hektar samt et tillæg på 15.000 kroner for urørt skov, åbnet.

- Du får markant større tilskud end tidligere. Desuden er der slet ikke de samme krav som tidligere. Det er væsentligt mere frit, og det skal ses som et udtryk for, at nu skal der ske noget. Når der fra start er 737 millioner kroner i puljen, må man konstatere, at der er vægt bag ordene, siger Jonas Hedegaard Degn, rådgiver i arealanvendelse i Velas.

Andre krav

Det tidligere arealkrav er blevet halveret, så man i den nye ordning kan nøjes med som minimum at plante en hektar skov. Desuden er der ikke længere krav om, at man nødvendigvis skal etablere hegn. Det anbefaler Velas dog stadig, at man gør.

- Du får mere frie tøjler til at gøre, som du gerne vil, hvilket vil sige, at du kan få strikket det skovrejsningsprojekt sammen, som du gerne vil have. Så opfordringen herfra er, at det bare er om at få søgt, hvis du har interesse i at rejse skov, siger arealanvendelsesrådgiveren.

Med det væsentligt højere tilskud på minimum 75.500 kroner pr. hektar skov, man etablerer, er der desuden gode muligheder for skovrejsning med god økonomi, fastslår Jonas Hedegaard Degn.

- Tilskuddet dækker etableringen med alle omkostninger indregnet. Så du vil holde pengene hjemme uanset størrelsen på dit skovrejsningsprojekt. Der kan dog være en pointe i, at du får bedre økonomi, jo mere skov du rejser, fordi udgifter til rådgivning og den slags er den samme uanset størrelsen på dit projekt, siger han.

Mange faldgruber

Når du overvejer et skovrejsningsprojekt, er det ifølge Jonas Hedegaard Degn vigtigt, at du får afdækket alle de muligheder – og potentielle faldgruber – der måtte være.

- Få projektet set fra alle vinkler. Måske kan det inddrage paragraf 3-arealer og arealer med naturlig tilgroning. Det er meget let at misse muligheder i den slags projekter, og måske kan det endda være, at ordningen slet ikke er den, der passer bedst til dit behov, siger han.

En af de muligheder, som han gerne vil fremhæve, er drikkevandsinteresser, for her vil ét areal kunne tjene flere formål.

- Hvis du lader et areal tinglyse som pesticidfrit, får du en vis procentdel af jordprisen. Men på samme areal kan du sagtens etablere skovrejsning, og så får du to tilskud for det samme areal, fortæller Jonas Hedegaard Degn.

Nye tider

I mange af landets kommuner er der i forvejen lavet udpegninger af, hvor kommunen gerne ser, at der er skov, og hvor der ikke skal være.

Bor du i et område, som er udpeget til, at der ikke skal være skov, er håbet dog ikke ude.

- Du kan godt udfordre kommunerne på det, for det kan være, at kommunens prioriteter har ændret sig. Så tag dialogen med kommunen, hvis du bor et stod, hvor skov er uønsket. Fordi man nu skal til at prioritere anderledes, og der skal rejses meget skov, kan der være nye hensyn, som vejer tungere end tidligere, siger Jonas Hedegaard Degn.