bannerPos

Havre er en god forfrugt i et kornrigt sædskifte

Niels Ulriksen driver et I/S sammen med sin bror, Mogens Ulriksen, ved Fremmelev på Nordfyn. - Vi prøver at få flest mulige efterafgrøder ind i vores sædskifte, fortæller han. Fotos: Jørgen P. Jensen

AF: JØRGEN P. JENSEN

FAGJOURNALIST
13-05-2020 21:00
I snart 20 år har brødrene Ulriksen dyrket deres foderkorn til svinebesætningen pløjefrit. Og de seneste ti år har de også presset flest mulige efterafgrøder ind i sædskiftet.

Brødrene Niels og Mogens Ulriksen overtog driften af deres fars gård i Fremmelev på Nordfyn i 2002.

- Da vores far stoppede, og vi skulle til at investere i ny plov, besluttede vi at tage springet og gå over til pløjefri dyrkning, fortæller Niels Ulriksen.

Det har de ikke siden fortrudt.

Yderligere er indenfor de sidste 10 år kommet til, at brødrene tilstræber 100 procent grønne marker via maksimal brug af efterafgrøder.

- Vores sædskifte kan imidlertid kun klare lovkravene, hvis vi nogle år har udlagt 104 hektar med mellemafgrøder. De tæller dog kun halvt i efterafgrødekravet. I alt har vi 279 hektar efterafgrøder med 93 hektar målrettede og 82 hektar pligtige og MFO-efterafgrøder.

Forebyg græsukrudt

Det er arealet med vintersæd, der presser plantedækket over i mellemafgrøder.

- Vi har for eksempel ikke 2. års hvede eller vinterbyg, men udelukkende førsteårs-hvede. Desuden rødsvingel, vinterraps og lidt rug.

Af vårafgrøder dyrkes havre, vårbyg og hestebønner.

Sædskifteplanen lægges ikke mindst ud fra at forebygge problemer med græsukrudt.

- Vi har måttet undlade rødsvingel i et par år på grund af væselhale, fortæller Niels Ulriksen.

- Nu lægger vi altid to år med vårbyg før rødsvingel for at få ryddet op for græsukrudt inden frøgræsset.

Vinterbyg er no go

Hestebønner og vinterraps er også gode afgrøder til at sanere for græsukrudt.

- Derimod er vinterbyg udelukket for os. Bare lidt græsukrudtsproblemer bliver hurtigt voldsomme med vinterbyg, ligesom vinterbyggen i sig selv bliver ukrudt i efterfølgende afgrøder.

Af andre vekselafgrøder i sædskiftet har brødrene fundet havre som både god, sanerende og samtidig velegnet til at komme i smågrisefodret og drægtighedsfoder til deres svinebesætning på godt 1.000 søer og en årlig produktion af 2.500 slagtesvin og 34.000 smågrise.

- Så havre er også en forfrugt for os. Desuden tillægger vi rødsvinglen en forfrugtsværdi til efterfølgende vårbyg efterfulgt af vinterhvede, siger Niels Ulriksen.

jpjensen@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 41 76 84

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next