Både i det østlige og vestlige Danmark er der enighed om at betegne udbytter, kvalitet og høstforhold som mere broget end set i flere år. - Der har været store variationer selv indenfor samme mark, fortæller markedsdirektør.
- Der står højest 1-2 procent uhøstet korn tilbage på Sjælland og Lolland-Falster, vurderer Christian Hjerpsted, markedsdirektør i Danish Agro for det østlige Danmark.
Så mens regnbyger stopper al høstarbejde torsdag, kan man glæde sig over, at der stort set er ophøstet og kun sporadisk, hvad der står tilbage af sentsået vårbyg og lidt havre. Det er marker, hvor man har eftersået våde huller, eller byggen ikke er moden endnu.