Vårbyg over middel: - Ufatteligt, at det kan lade sig gøre på mellem 90 og 100 dage

- Havde vi talt sammen den 10. maj, hvor vi var ved at være færdig med at så, ville jeg have sagt, at vi ikke skulle regne med at høste noget på de marker, siger Søren Søndergaard.

75 procent af de cirka 300 hektar vårbyg, han i år har dyrket på arealerne ved Rødkærsbro blev sået mellem den 2. og den 6. maj, og noget blev sået en uge senere, fordi jorden ikke var klar.

Men da mejetærskeren kørte i marken efter en vækstsæson på mellem 90 og 100 dage, blev alle teorier om dyrkning af vårbyg sat til vægs. Måske bortset fra en enkelt. Nemlig at vårbyg skal sås, så snart jorden er tjenlig til det.

- Vi har høstet på den rigtige side af 7 ton pr. hektar i gennemsnit i vårbyg, og det er over middel her på stedet. På det udbytteniveau er der økonomisk set ikke andet korn, der kan være med, siger Søren Søndergaard.

Tre selskaber samarbejder

Søren Søndergaard dyrker i alt 850 hektar jord og producerer årligt 12.500 slagtesvin. Det sker i hans eget selskab, som samarbejder med hans far Arne og hans bror Christian Søndergaard. I fællesskab er de to så med hvert deres selskab involveret i en svineproduktion med i alt 4.800 søer med produktion af 30 kg’s grise. Men den del er Søren Søndergaard ikke involveret i.

- Jeg driver min egen og min fars jord. Det er to markplaner, og jeg laver alt arbejdet for ham og sender faktura på det. Jeg samarbejder meget med min far og min bror om eksempelvis indkøb og arbejdskraft, men vi har valgt at gøre det på den her måde i stedet for et samlet selskab, siger Søren Søndergaard.

Her tirsdag formiddag går han og venter. De to Claas Lexion 770 står i maskinhuset. Der har de stået i en uge, og på den tid er der kommet 65 millimeter regn, som udfordrer hele vejen rundt.

- Jeg havde regnet med, vi skulle høste i dag. For det så ud til, at vi skulle få tørvejr i går. Men pludselig kom der 12 millimeter ud af ingenting, så det er efterhånden meget vand, der skal fordampe, inden vi er i gang igen, siger han.

Mejetærskerkapacitet frem for tørrekapacitet

Status er, at han mangler at høste 65 hektar af sit eget vårbyg, og så mangler der 60 hektar hos en nabo, som de høster for og køber kornet af.

- Vi høster i alt knap 140 hektar for andre, hvor vi så også køber kornet, siger Søren Søndergaard.

På den måde er der lidt mere at lave til de to mejetærskere. Inden mejetærsker nummer to blev indkøbt, var overvejelsen, om der skulle investeres i mere tørrekapacitet eller i en mejetærsker mere. Og her var det grisene, der fik lov til at bestemme.

- Vi kan mærke det i stalden med det samme, hvis det korn, vi bruger, ikke er i orden. Derfor har vi prioriteret at have en kapacitet, der gør, at vi stort set kun høster tørt korn, siger han.

Han understreger, at de ikke kører med flere kornvogne nu, end da de kørte med én mejetærsker. Derfor har fordoblingen af kapaciteten ikke kostet ret meget arbejdskraft.

- Det er en tankfuld fra hver mejetærsker og så hjem. Der er ingen ventetid. Det er også derfor, vi ikke kører med større kornvogne end de 18 ton Baastrup-vogne, for så ville vi skulle vente på at få dem fyldt helt op. Det her er enormt effektivt, siger Søren Søndergaard og fortsætter:

- Fordi vi har fire steder, vi kan komme af med korn, er vi altid ret tæt på. I år var det meste af mit hvede tættere på min fars ejendom, og det meste af hans var tættere på min. Og så kører vi altid den korteste vej og bruger GrainIt til at holde styr på det, siger Søren Søndergaard.

Registrerer alt

Fordi han driver planteavlsbruget, som han gør, og løbende sender faktura til sin far for udført arbejde, bliver alt også registreret, og det betyder, at han kan tage bedre beslutninger.

- Selv når vi kører ud og harver, registrerer vi det jo i FarmTracking, så jeg ved, hvad mine omkostninger er. Eksempelvis hvad det koster at harve en hektar. Derfor kan vi bedre beslutte, om det kan betale sig at harve to gange, eller om det så er bedre at pløje, siger han.

Selv om der årligt håndteres omkring 50.000 kubikmeter gylle på markerne, og mange nok mener, at det kunne være en forretningsmæssig fordel selv at stå for kørsel af gyllen, må Søren Søndergaard konstatere, at maskinstationen er dygtigere end ham til den opgave.

- Det samme regnestykke kunne man nok også komme frem til på sådan noget som såmaskinen, men her har rettidseffekten også stor betydning, og derfor er det noget, vi vælger at klare selv, siger han.

Is i maven med rapssåning

Og netop såmaskinen, en Horsch Focus, står netop nu og tripper for at komme ud af starthullerne. Det våde føre betyder, at det ikke har været muligt at komme ud med gylle til rapsen, og som det er lige nu, er det heller ikke muligt at så.

- Indtil videre har jeg is i maven. Vi har haft rekordudbytter i raps i år, og sidste år såede vi den 27. og 28. august. Hvis det ikke lykkes at få rapsen i jorden i et ordentligt såbed, så vil jeg hellere springe over raps i den her omgang, understreger planteavleren.

Han fortæller, at rapsudbyttet de seneste seks år har ligget over 5 ton pr. hektar og understreger, at det ikke er, fordi han gør noget, der skiller sig ud. Han dyrker ikke raps på de letteste jorde, har fem rapsfrie år og er meget opmærksom på etablering og svampebekæmpelse.

Ingen afgrøder falder igennem

Udover raps, vårbyg, hvede og rug er der også to typer rajgræs og 60 hektar kartofler i sædskiftet. Og hvor Søren Søndergaard oplever, at der de fleste år er én af afgrøderne, der falder lidt igennem, så tyder det ikke på, at det går sådan i år.

- Det lyder næsten utroligt, men rapsen har slået rekord, hveden og rugen har givet middeludbytte, rajgræs og vårbyg har givet over middel. Vi kender ikke kartoffeludbytterne endnu, men jeg vurderer ikke, at det går helt galt, siger han.

Selv om det gik godt med den sene såning af vårbyg i år, med et godt udbytte af både kerne og halm, så er det ikke sådan, at Søren Søndergaard vil begynde at trække såningen fremover.

- Men det kan lade sig gøre, og det jo i bund og grund ufatteligt, at det kan det med en vækstsæson på mellem 90 og 100 dage, siger han.