Kvælstofvirkemiddel kan blive en ny grøn industri

Vandmiljøet og landmandens levebrød er på spil, når politikerne skal forhandle om reduktion af kvælstof. Men på Skive-egnen har man en løsning klar, som ikke kræver lange diskussioner om tal.

Bioraffinering af græs har blandt andet kørt i forsøgsskala på AU Foulum i flere år, og på Skiveegnen har man gjort sig erfaringer fra praksis. Foto: Henning K. Andersen Anne-Mette S. Langvad er adm. direktør i Klimafonden Skive. Pressefoto Græs som alternativ til dyrkning af hvede eller majs er ifølge Klimafonden Skive vejen frem for både vandmiljøet og landmandens bundlinje. Foto: Erik Hansen Foto: Line Brusgaard

- Der skal tænkes nyt i forhold til arealanvendelse og omlægning – vi har svaret, der kan skabe både økonomisk vækst og grøn omstilling. Vi skal akut i gang med at forbedre vandmiljøet i vores farvande og vandløb, og med at mindske udvaskningen af kvælstof fra blandt andet landbrugsproduktionen, siger Anne-Mette S. Langvad, adm. direktør i Klimafonden Skive.

Det er årsagen til, at Klimafonden Skive opfordrer politikerne til at rette deres fokus på græs. Et stærkt argument er, at det er et virkemiddel, der kan implementeres med det samme og vil give det ønskede resultat hurtigt.

- Det er en løsning, som på samme tid gavner miljøet, mindsker udvaskningen af kvælstof, gavner landmandens bundlinje, skaber en helt ny grøn industri, bidrager til hurtig og nem omlægning af markerne, leverer nye proteiner til fødevarer og ikke mindst fremmer landdistriktsudviklingen, siger Anne-Mette S. Langvad.

Der skal handles nu

Meldingen kommer på baggrund af, at ministerierne for Grøn Trepart samt Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Finansministeriet netop har udsendt en såkaldt Second Opinion på opgørelsen af kvælstofudledningen til vandmiljøet.

Aftaler om reduktion af kvælstof i Landbrugsaftalen fra 2021 står for at blive genforhandlet i den nye grønne trepart. I de forhandlinger betyder reduktionstallene for kvælstofudledning meget, fordi vandmiljøet er afhængigt af, at man rammer rigtigt med reduktionerne, og fordi landmændenes levevej er på spil.

Den nye opgørelse lægger op til, at der kan justeres på den nødvendige reduktion i udledning af kvælstof, men den politiske beslutning om, hvor meget eller lidt kvælstof der skal reduceres, må ikke trække i langdrag, for hverken vandmiljø eller landbrug kan leve med lange diskussioner om tal. Der skal handles nu, lyder det fra Klimafonden Skive.

De lægger vægt på, at mere græsdyrkning er en vej til store reduktioner på præmisser, der gør det muligt fortsat at kunne drive landbrug og samtidig skabe ny forretning i landdistrikterne. Og det kan igangsættes straks og helt uafhængigt af diskussioner om tal.

Et bæredygtigt økosystem

Udfordringen har de arbejdet med gennem flere år hos Klimafonden Skive, og her mener man, at løsningen er klar til brug for politikerne.

Anne-Mette S. Langvad fortæller, at værdikæden forløber på følgende måde. Landmanden omlægger til græs på marker, hvor han eller hun før har dyrket majs og korn til foder. Græsset høstes og sælges til et bioraffinaderi. Her raffineres græsset, og der udvindes protein, som kan bruges i dyrefoder i stedet for importeret soja. Andre dele af proteinerne udvindes til brug i fødevarer, for eksempel mejeriprodukter, og dermed kan man delvist erstatte mælkeprotein.

De rester, der er tilbage, når proteinet er udvundet, kan viderebearbejdes og bruges til produktion af for eksempel bæredygtige tekstiler eller til isoleringsmateriale i byggebranchen, og de allersidste rester bruges til gas og gødning til markerne, så der kan dyrkes nyt græs.

Der etableres kort sagt et økosystem, som både økonomisk og klima- og miljømæssigt er bæredygtigt, fordi der næsten ikke udledes kvælstof fra græsmarkerne, og det kulstof, græsset lagrer, bruges klimamæssigt optimalt.

Omlægning kræver incitament

På Skive-egnen samarbejder flere aktører om flere projekter, der sigter på, at man i skala og praksis kan demonstrere og dokumentere den gavnlige miljøeffekt af græsdyrkning. Samtidig vil aktørerne vise, at værdikæden skaber lokal vækst og er startskuddet til en ny grøn raffineringsindustri.

I klimafondens øjne er græs redskabet i politikernes værktøjskasse, som de kan benytte her og nu med en hurtig effekt til gengæld. Men det kræver altså incitament til både omlægning og produktion, understreger direktøren.

- Incitamentet til omlægning kan være at opnå tilladelse til at afsætte græs til biogas på midlertidig basis. Incitamentet kan også være at opnå mulighed for støtte til driften af proteinproduktion, understreger Anne-Mette S. Langvad.

Flere lokale arbejdspladser

En anden fordel ved græs er, at der er flere forarbejdningsled i værdikæden, og det skaber lokale arbejdspladser. Græsset skal høstes op til fem gange året, og hvert af de nye bio-raffinaderier kræver bemanding. Det mest oplagte sted at lægge virksomheder, der bruger resterne, er lige ved siden af raffinaderierne. Så alt skal ske lokalt.

- Det vil sige, at ved at omlægge til græs kan kvælstofudledningen mindskes kraftigt, og der skabes lokale arbejdspladser. Det baner vejen for en ny grøn bio-raffineringsindustri, man fastholder og udbygger landmandens bundlinje, samtidig med at han/hun øger biodiversiteten og styrker miljøet, lyder det i pressemeddelelsen.


Læs også