Arealet med kartofler stiger markant

På 15 år er arealet steget med 72 procent.

Gennem de seneste 15 år antallet af hektar, der dyrkes kartofler på i Danmark, steget voldsomt.

Arealet er gået fra 38.067 hektar i 2009 til 65.447 hektar i 2024, svarende til en stigning på 71,9 procent. Det oplyser Landbrug & Fødevarer i et nyhedsbrev.

- Fremgangen i arealet af kartofler er hovedsageligt trukket af kraftig stigning i antallet af dyrkede hektar af industrikartoflen, der er gået fra 17.778 hektar i 2009 til 50.154 hektar i 2024. Dette svarer til en stigning på hele 182,9 procent, skriver organisationen, og tilføjer:

- Ligeledes er antallet af hektar med læggekartofler steget til mere end det dobbelte og går fra 4.551 hektar til 9.645 hektar. Spisekartoflens areal er omvendt faldet fra 15.787 hektar til 5.648 hektar i perioden (et fald på 64,2 procent).

Samtidig falder antallet af bedrifter med kartofler – fra 1.997 bedrifter i 2009 til 1.538 bedrifter i 2024.

De samlede salgsindtægter fra kartofler i Danmark er i perioden mere end tredoblet – fra 0,9 milliarder kroner til 2,9 milliarder kroner.

Læs også