Djursland Landboforening konkluderer, at man ved brug af granuleret gødning opnår de største udbytter, og at flydende gødning er bedst brugt som supplement til gylle.
Djursland Landboforening har på et virtuelt møde set på den nyeste viden om gødningstyper og blandt andet vurderet på det faglige emne: »Er flydende gødning stadig relevant?«.
Jakob Ulstrup, planteavlskonsulent, Djursland Landboforening, konkluderer ikke endegyldigt på spørgsmålet, men fremhæver i første omgang muligheden for præcis tildeling af flydende gødning som en fordel.