N-normer med præcision fører til undergødskning

Det er første sæson, hvor N-tildelingen ved hjælp af præcisionsteknologi generelt kan give nedslag i efterafgrødekravet. Er det klogt eller bare endnu et skridt ud i bureaukratisk uføre?

- Vi har måttet konstatere, at virkelighedens gylleprøver ikke stemmer overens med det, der står i papirerne og hvad planterne kan optage. Således kan vi konstatere, at der mangler adskillige kg kvælstof pr. hektar, som simpelthen ikke forefindes i vores gylle, siger Karl Ole Jokumsen, Skanderborg. Arkivfotos: Bøje Østerlund For Karl Ole Jokumsen ved Skanderborg betyder reglerne om præcisionslandbrug reelt, at nogle marker må undergødskes, når andre præcisionsgødskes efter planternes reelle behov. – Det må laves om, siger han. - Det går den gale vej, når reglerne om præcisionslandbrug og masser af efterafgrøder blot fører til mere bureaukrati og genindførsel af undergødskning på mange arealer, siger formand for LandboSyd, Mogens Dall.

Hverken miljøet eller planteproduktionen bliver ikke altid fagligt forbedret af, at beregninger, registreringer og praktisk adfærd bliver mere og mere detaljerede. Og slet ikke, når der sker en sammenblanding af generaliserende teoretisk funderede normtal og den praktiske præcisionsvirkelighed.

Formand for LandboSyd, Mogens Dall, imødeser fortsat en masse problemer og uhensigtsmæssigheder i udrulningen af stadig flere skrivebordsløsninger fra det hårdt pressede embedsværk.

- Forud for Landbrugspakkens tilblivelse var vi enige om det faktum, at de daværende regler medførte en 18 procents undergødskning. Langsomt begyndte det at gå i den rigtige retning, men nu synes det igen som om, regeltyranniet er ved at finde fodfæste igen. Også i de nye vandplaner, der er undervejs, siger han.

20. august er en højtidsdag

- Vi har fortsat 165 datoer at overholde og hele tre instanser til at kontrollere noget, kontrollanterne har svært ved at holde rede på, når virkeligheden spiller bureaukratiet et puds.

- Den 20. august er blevet et af landbrugets store højtider. Datoen, hvor efterafgrødekravet afgøres og bestemmes. Er det hele lidt sent på vej på grund af et koldt forår eller er det for vådt til at høste, så efterafgrøderne ikke kan blive sået, fratages vi reelt 70 kg N til hveden – altså får vi genindført den undergødskning, vi ville undgå.

Mogens Dall påpeger, hvordan forsøgene på detailregulering ned i mindste praktiske detalje ingen ende vil tage og blot fortsætte i det uendelige, fordi nogle af virkemidlerne fortsat tager sit udgangspunkt i normer og teoretiske betragtninger, der ikke tager højde for virkeligheden.

Præcision uden næring

Et eksempel viser, hvordan reglen om præcisionslandbrug, der for hver 11 hektar dyrket efter disse principper erstatter én hektar efterafgrøder.

Karl Ole Jokumsen ved Skanderborg har i flere år deltaget i et projekt om præcisionslandbrug.

- Vi har gennem flere år deltaget i projektet om præcisionslandbrug under Landbrugsstyrelsen. Vi tildeler næringsstoffer efter målinger af afgrødens næringsstof status med Yara Sensoren for herved at være så præcise som muligt i forhold til at ramme afgrødens optimale kvælstoftildeling. Med baggrund i nøjagtige gylleanalyser af vores husdyrgødning tildeler vi derefter gyllen.

- Vi har måttet konstatere, at virkelighedens gylleprøver ikke stemmer overens med det, der står i papirerne og hvad planterne kan optage. Således kan vi konstatere, at der mangler adskillige kg kvælstof pr. hektar, som simpelthen ikke forefindes i vores gylle, siger han.

Betaler med undergødskning

Problemet er ifølge den østjyske landmand tiltagende, og får den konsekvens, at hvis man på bedriften præcisionsgødsker nogle afgrøder, må man på grund af kvælstofkvoten undergødske andre afgrøder.

- Vi skal jo, på trods af præcisionslandbrug, overholde det teoretisk beregnede forbrug af næringsstoffer i gyllen. Hvis vi ikke gør det, kan vi jo ikke overholde kvælstofkvoten for bedriften, siger han.

Af den grund er Karl Ole Jokumsen noget uforstående over for, at forudsætningerne for at kunne gøre bruge af reduktionskravet til efterafgrødearealet, er, at der bliver udtaget kvælstofmålinger af gyllen.

- Men når man så kører ud med alt sit præcisionsudstyr og skal tildele kvælstoffet, kan det ikke ske på baggrund af planternes behov i de forskellige marker og de reelle målinger af gyllens kvælstofindhold. I stedet må vi hele tiden læne os opad bedriftens samlede kvælstofregnskab og dermed undergødske andre marker.

Modsat, hvis der på bedriften bliver modtaget gylle fra biogasanlæg, så foregår det på baggrund af reelle målinger og ikke beregninger.

- Tingene hænger ikke sammen, og det må erhvervet kræve, der bliver lavet om på, lyder det fra den erfarne præcisionslandmand.

Læs også