Tag kontrol over væselhale

Væselhale kan opformere sig på meget kort tid. Men det kan til gengæld også hurtigt bringes under kontrol igen, lyder det fra Seges.

Væselhale i begyndelsen af december i vinterhvede, som er sået den 8. september. Foto: Poul Henning Petersen, Seges Frø af væselhale på ladegulv. Foto: Carsten Kløcher, Djursland Landboforening

Væselhale er et stigende problem i stadig flere marker. Den skjuler sig under afgrødehøjde og bliver derfor ofte opdaget for sent.

Væselhale er en spinkel plante med lange tynde aks og hver enkelt plante sætter et meget stort antal frø med stak, som let spredes med maskiner, vildtet og vinden.

Det påpeger Seges i en status på forbyggelse og bekæmpelse af dette problemukrudt.

Skal have kulde

Kemisk bekæmpelse alene er ikke tilstrækkelig effektivt, så det er nødvendigt at forebygge gennem sædskifte og andre IPM-tiltag.

Det svage punkt hos væselhale er, at den kræver vernalisering, hvilket vil sige kuldepåvirkning for at kunne sætte frø.

- Væselhale er tæt beslægtet med rødsvingel. Så væselhale opfører sig på samme måde, som ved udlæg af rødsvingel i en vårafgrøde - altså at planter, der spirer frem i foråret, først giver frø det følgende år.

- Vårafgrøder i sædskiftet er derfor den nødvendige og bedste forebyggende strategi mod væselhale, fastslår Seges.

Hurtig i efteråret

Og i modsætning til græsukrudt som agerrævehale og italiensk rajgræs betyder det ikke så meget, om det er en vårafgrøde, som kan give væselhale stor konkurrence.

Vårafgrødernes konkurrenceevne har kun betydning for, hvor meget de forårsspirede væselhaleplanter udvikler sig vegetativt.

I vintersæd udvikler væselhale sig hurtigt om efteråret, men langsomt om foråret.

- Er afgrøden tæt, har væselhale en mindre konkurrenceevne end andre græsser som for eksempel vindaks og agerrævehale. Men er afgrøden åben, kan væselhale i maj-juni vokse fra afgrøden, så der frem mod høst sker en meget stor frøproduktion, påpeger Seges.

Pløjning

To andre svagheder hos væselhale er begrænset spirehvile og relativ kort levetid af frø, som bringes ned i jorden.

- Det betyder, at frø i stubben vil spire og at dyrkningssystemer med regelmæssig pløjning i sig selv er forebyggende mod opformering af væselhale.

Ved pløjefri dyrkning kan en enkelt gang pløjning bruges strategisk til at nulstille frøpuljen i det øverste jordlag.

Hvis væselhale er blevet opformeret til et uacceptabelt niveau, er en effektiv strategi at afslå eller nedvisne de værste pletter, lade frøene ligge urørt i stubben frem til en sen efterårs-vinterpløjning eller forårspløjning.

I de følgende år dyrkes vårsæd uden pløjning.

Sprøjtning efterår

Seges påpeger, at bekæmpelse af væselhale kan lade sig gøre i vinterhvede under græssets fremspiring med passende høje doser af Boxer eller Mateno Duo + Boxer og en efterfølgende sprøjtning med omkring 0,6 l Atlantis OD pr. hektar cirka to uger senere. Stomp CS har også effekt, men er et dyrt middel.

- Rettidighed er helt afgørende. Målet skal være, at sædskifte og øvrige forebyggende tiltag holder væselhale nede, eller bringer bestanden så meget ned, at der ikke er behov for opfølgningen med Atlantis OD.

I vinterraps kan væselhale bekæmpes med Kerb 400 SC i november-december. Udfør sprøjtningen tidligst muligt, så væselhale ikke bliver større end højst nødvendig.

- Kerb er et jordmiddel, som skal optages gennem rødderne, og virkningsbetingelserne er derfor bedst på små planter. Det ses ofte, at væselhale bliver fint nedvisnet frem til april, men at nogle planter kan komme i vækst igen og sætte korte frøbærende stængler.

I vinterraps har Focus Ultra og Agil ingen effekt, så væselhale kan ikke bekæmpes med disse midler hverken efterår eller om foråret.

Sprøjtning forår

Væselhale lader sig i vintersæd ikke bekæmpe tilfredsstillende med hverken Atlantis OD, Cossack OD eller Broadway. Og Primera Super/Foxtrot og Topik har ingen effekt.

- En tidlig sprøjtning med en ikke for grov forstøvning og forholdsvis stor vandmængde, så der kan opnås en god dækning, giver størst chance for at opnå en rimelig effekt.

Der er ingen mulighed for at reducere dosis.

- Men ved tilsætning af 10 kg flydende kvælstofgødning ses ofte en forbedring af effekten. Tilsætning af flydende N giver en risiko for svidning, og bør kun ske i vinterhvede.

Ved meget tætte bestande af væselhale bør nedvisning og omsåning med vårsæd stærkt overvejes.

I vårsåede afgrøder er der ikke behov for at bekæmpe væselhale, da den udvikler sig svagt og ikke sætter frø.

Nedvisning af væselhale før såning

● Nedvisning af væselhale kræver en dosering af glyphosat på mellem 1.080 og 1.440 g pr. hektar

● Størst dosis glyphosat mod væselhale, som har overlevet i forudgående afgrøde og ved tørkestress, hvilket kan være aktuelt før etablering af vintersæd.

● De tynde blade er vanskelige at befugte med sprøjtevæsken, så det er nødvendigt at vælge en sprøjteteknik, der giver en god dækning.

● Det kan enten være ved at anvende en lavdriftsdyse med relativ lav vandmængde eller en kompaktluftinjektionsdyse med en relativ stor vandmængde.

● Glyphosat har bedst effekt ved lav vandmængde, men det er omvendt også nødvendigt at sikre en god dækning ved at bruge mere vand, når der, af hensyn til at undgå afdrift, skal anvendes en større dyse med større dråber.

Læs også