Slut med glyphosat til nedvisning

Den nye pesticidhandlingsplan, som forventes at blive præsenteret i dag, samler et bredt flertal bag sig. Den indeholder begræsninger for brugen af glyphosat, men også en afgiftsomlægning, som særligt vil sænke prisen på netop glyphosat.

Glyphosat må ikke længere anvendes til at nedvisne afgrøder før høst. Det fremgår af udkastet til den nye pesticidhandlingsplan, som ifølge Politiken forventes at blive præsenteret i dag.

Politiken har set det pågældende udkast, og her fremgår det altså, at brugen af glyphosat skal begrænses. Ifølge avisen har pesticidhandlingsplanen opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. Planen skal løbe i perioden 2022-2026.

Politiken har talt med Danmarks Naturfredningsforening, og landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard er glad for indgrebet.

- Det er et gennembrud, at man siger, at glyphosat kun skal bruges til ukrudtsbekæmpelse, siger hun med henvisning til at udkastet også er kritisk overfor brugen af glyphosat til nedvisning af efterafgrøder. Her lægger planen ifølge Politiken op til mulig fremtidig regulering.

- Glyphosat er ikke det mest toksiske middel overhovedet. Men det er så udbredt, og det er det, der gør, at landmænd har kunnet dyrke vinterhvede på samme marker i 20 år i træk. Det har ændret landskabsbilledet, selv om det ikke er det i sig selv, der har slået insekterne ihjel. Så det er rigtig fint, at vi får noget omtanke på det område, siger Rikke Lundsgaard til Politiken.

Positive elementer

Hos Landbrug & Fødevarer har man været forberedt på et politisk skridt på området, og sidste år lancerede man også selv en handlingsplan, som blandt andet fokuserer på glyphosat til høsthjælp.

Miljødirektør hos Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen, peger på, at pesticidhandlingsplanen også indeholder positive elementer af betydning for glyphosat.

Der er nemlig lagt op til en omlægning af pesticidafgifterne, som skal bidrage til at sænke brugen af pesticider af hensyn til drikkevand, vandmiljø og biodiversitet. De mest miljøbelastende midler får hævet afgiften pr. kg aktivstof fra 113 til 140 kroner. Afgiften på de mindre belastende midler sænkes fra 50 til 20 kroner pr. kg aktivstof.

- Én af de helt store vindere i dét spil er glyphosat, som får en ret markant afgiftslempelse. Det er et billede på, at som pesticid er det meget lidt belastende i forhold til andre midler, siger Anders Panum Jensen til Politiken.

Større potentiale i teknologi

Formålet med afgiftsomlægningen er at få forbruget af de mest belastende midler til at falde. Men Anders Panum Jensen peger overfor Politiken på, at udvalget af planteværnsmidler er væsentligt lavere i Danmark end i de fleste andre EU-lande.

- Hvis en landmand kun har ét insektmiddel at vælge, køber han det jo alligevel, selv om det bliver måske 30 procent dyrere. Så vi er bekymrede for, at det ikke vil bidrage til at sænke belastningen, siger Anders Panum Jensen til avisen.

Han peger på, at der er større potentiale i at sænke forbruget ved at anvende pletsprøjtning. Og teknologiske tiltag er da også en del af udkastet, som foreslår at udarbejde en analyse af, hvordan disse teknologier kan udbredes yderligere, og om der er basis for obligatoriske krav for at anvende dem.

Det forventes, at næsten alle Folketingets partier er med i aftalen, og det glæder både Danmarks Naturfrednings forening og Landbrug & Fødevarer.

- Vi er rigtig glade for, at der er så bred en aftalekreds bag rammerne for brug af pesticider i de kommende år. Det er en ramme, som kan sikre fokus på at belaste miljøet så lidt som muligt, men hvor vi også har mulighed for at bekæmpe de skadevoldere, som vi har brug for at bekæmpe, siger Anders Panum Jensen til Politiken.

Læs også