Kompostering af dybstrøelse fra drøvtyggere er flagskibet i regenerativt landbrug. I mangel af egen drøvtyggerbesætning simuleres afgræsning med afslåning af den obligatoriske kløvergræsmark i sædskiftet.
I et tænkt eksempel spørger vi økologikonsulent Ninna Rieper Boesen, Økologisk VKST, hvordan hun ville råde en mangeårig husdyrløs konventionel bedrift, der ville udskille 100 hektar til regenerativt landbrug.
- Først og fremmest vil jeg anbefale at omlægge til økologi. Af driftsøkonomiske årsager vil det være klogt at indregne omlægningsstøtte til etablering af et nyt sædskifte, hvor mellem en fjerdedel og en femtedel helst skal være kløvergræs.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.
Efterafgrøder med flere arter spiller en meget vigtig rolle i principperne bag det regenerative landbrug. Her en blanding med boghvede og kløver. Foto: VKST
Efterafgrøder med flere arter spiller en meget vigtig rolle i principperne bag det regenerative landbrug. Her en blanding med honningurt og vikke. Foto: VKST
Grundprincippet i regenerativt landbrug er, at jorden, som i »conservation agriculture«, er dækket af afgrøder året rundt. Her en undersået efterafgrøde i vinterhvede med mange arter. Foto: VKST
Jord uden tilførsel af organisk gødning til højre. Til venstre jord der er tilført kompost. Foto: VKST