FRDK byder to observatører velkommen

Tavs Nyord, der er seniorrådgiver hos Concito, er ny observatør i FRDK's bestyrelse. Foto: FRDK
Da FRDK forleden afviklede bestyrelsesmøde, var der to nye observatører med. Den ene er landskonsulent indenfor jord og klimatilpasning Janne Aalborg Nielsen, Seges Innovation, og den anden er seniorrådgiver Tavs Nyord fra den grønne tænketank Concito.
FRDK har en lang tradition for at have observatører i bestyrelsen. Udover Tavs Nyord og Janne Aalborg Nielsen er institutleder ved Københavns Universitet Svend Christensen også observatør og har været det i en årrække.
Formand Henrik Terp vurderer desuden, at FRDK også har en mulighed for at få foreningens tanker og værdier ud til en større kreds igennem observatørerne.
Der var genvalg til alle de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, ved dette års generalforsamling i starten af marts.
Nu har bestyrelsen konstitueret sig og består af formand og planteavler Henrik Terp, næstformand og mælkeproducent Kaare Larsen, planteavler Niels B. Hansen, planteavler Christian Wibholm, planteavlskonsulent Erik Sandal, griseproducent Martin Molbo, planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen, landskonsulent Henning Sjørslev Lyngvig og planteavlskonsulent Leo Bajlum.