DLG Innovation tiltrak i sidste uge et betydeligt antal besøgende fra landbruget. Iveren efter at blive fagligt opdateret var stor, lyder det fra chefkonsulent i DLG Planteavl.
Cirka 1000 danske landmænd besøgte DLG Innovation på Sejet Planteforædling ved Horsens i sidste uge, det skriver DLG i en pressemeddelelse.
De mange besøgende fik mulighed for at deltage i faglige ture i marken, hvor Sejets dygtige forædlere præsenterede de seneste nyheder inden for sorter, mens DLG's Agroteam gennemgik innovative løsninger og strategier inden for blandt andet gødning og plantebeskyttelse.