Lave fosfortal truer dyrkningssikkerheden

I de seneste ti år er andelen af lave fosfortal steget med én procent pr. år. En opgørelse af jordbundsanalyser fra danske marker og forsøg viser, at andelen af jordbundsanalyser med lave fosfortal er steget til nu at udgøre 25 procent af analyserne på Sjælland og øerne. Fosfortal under to betegnes som kritisk lave og truer udbyttepotentialet på den gode jord.

Lave fosfortal vil ofte være begrænsende for roddannelse, antallet af sideskud, optagelse af næringsstoffer og dermed også for udbyttet. Udpining af jordens fosforniveau vil således reducere udbyttepotentialet og gøre jorden mindre dyrkningssikker.

Kendt problemstilling

De faldende fosfortal er en problemstilling, rådgivere i Østdanmark ofte møder i deres hverdag. Kristian Bang Davidsen, der arbejder som planteavlskonsulent hos VKST på Lolland-Falster, sætter disse ord på situationen.

- Landmænd, som høster lave udbytter, har også tendens til at spare. Deres jord består måske af forpagtninger, og der er ikke nogen til at overtage jorden, så der investeres ikke så meget i jorden.

- Mange finder andre kilder end mineralsk gødning. Det kan for eksempel være slam eller aske, men plantetilgængeligheden er ikke så stor i disse gødningstyper. De kan derfor ikke stå alene, når det gælder om at forsyne afgrøderne med lettilgængeligt fosfor og kalium.

Ændret gødningsstrategi

For at sikre en høj plantetilgængelighed af fosfor anbefaler Kristian Bang Davidsen at placere gødningen og især placering af NPK-gødning til vårafgrøderne.

De lave fosfortal vil mange steder delvist kunne afhjælpes med placering af for eksempel 300-400 kg YaraMila NPK 21-4-10, som, han synes, er en god gødning til arealer med lave fosfortal.

Et andet sted at starte med NPK-gødning er ifølge Kristian Bang Davidsen ved såning af vinterraps i efteråret. Det giver i forhold til kvælstoftildeling alene en meget mere robust og veletableret rapsmark, pointerer planteavlskonsulenten.

Vårbyg er en afgrøde, hvor placering af NPK-gødning nemt betaler sig, og her har gødningsstrategien ændret sig.

I 2015, da Kristian Bang Davidsen begyndte i VKST, var det ikke unormalt kun at kvælstofgødske vårbyg efter roer. Til gengæld blev der tildelt 500-600 kg PK-gødning til roerne, og roetoppen blev snittet og blev liggende på marken.

- Det er omvendt i dag, hvor vårbyg ofte er en afgrøde, som »nurses« mere end roerne, og der placeres NPK ved såning i langt flere marker end tidligere. Men samlet set bruges der ikke mere fosfor og kalium, end der gjorde for otte til ti år siden, hvilket også ses på jordbundsanalyserne, oplyser han.

Mere fokus på roerne

Sukkerroerne kunne have godt af lidt mere fokus rent gødningsmæssigt. Problemet i roerne er, at mange bruger flydende gødninger, som ofte er kvælstofgødninger, der måske suppleres med lidt kalium eller PK-gødning.

- Mange finder andre kilder end mineralsk gødning. Det kan for eksempel være slam eller aske, men plantetilgængeligheden er ikke så stor i disse gødningstyper.

Kristian Bang Davidsen

Flere og flere begynder at skifte til nye såmaskiner, som kan placere en fast mineralsk gødning, hvilket vil hjælpe på problematikken om placering af let tilgængeligt fosfor og kalium i roerne.

- I vinterhvede skal vi i større udstrækning prøve at tale om at tilføre den mængde næringsstoffer, som man regner med at høste. I vinterhvede er det umiddelbart svært at vise et merudbytte ved tilførsel af fosfor og kalium i selve høståret.

- I denne afgrøde er der mere tale om en investering i at vedligeholde fosfor- og kaliumniveauet i jorden. Det er også i denne afgrøde, at mange får tilført slam eller halmaske som en form for næringsstofkilde til at hæve jordbundstallene, slutter Kristian Bang Davidsen.