Varmt vejr i Ukraine og Rusland skaber nervøsitet

En for årstiden ekstrem varme i Sortehavsområdet kan blive katastrofal, hvis kulden vender tilbage, skriver AgroMarkets.

Ekstrem varme for årstiden i Sortehavsområdet har ført til vækst i kornmarker i både Rusland og Ukraine. Men den tidlige vækst kan udvikle sig til en katastrofe, hvis kulde og frost vender tilbage, påpeger AgroMarkets i en analyse.

- I Sortehavsområdet i distrikterne i Rusland, hvor man dyrker vinterhveden, og videre ind i Ukraine ligger temperaturen nu 10 til 12 grader over normalen. Det er så ekstremt, at det sætter gang i forårsfornemmelserne for vinterafgrøderne på markerne. Det er egentlig godt nok, da det kan sikre en lang vækstsæson, men der er en stor trussel.

- Kommer væksten af vinterafgrøderne først godt i gang, og planterne bliver godt saftfulde og i god vækst, så vil det være en katastrofe, hvis kulden vender tilbage. Vinterafgrøder som både hvede og rapsfrø vil blive slået ihjel ved lave temperaturer, skriver AgroMarkets.

Læs også