Foråret er på vej. Dagene bliver længere og snart at det tid til at skulle i køkkenhave og drivhus.
Derfor begynder de første forberedelse også allerede, og man kan med fordel fjerne gamle planter fra køkkenhaven og eventuelt dække noget jord med plastik eller glas, så jorden er klar til at de tidlige kartofler skal lægges. Det skriver Velas i deres Flexnyt og minder om, at det også er nu, at læggekartoflerne skal lægges til forspiring.
Køb de statskontrollerede, sygdomsfrie kartofler, som er meristemformerede. Det vil sige, at hver kartoffelplante er fremstillet i et laboratorium af nogle ganske få, garanteret sygdomsfri celler.
Læg dem til forspiring i et enkelt lag i flade kasser med de fleste »øjne« opad. Stil kassen lyst og ved cirka +10°C. Ved mørk opbevaring bliver spirerne lange, tynde og blege.
Husk også at forspire chili og peber allerede nu, da de har en lang udviklingstid.