I samarbejde med Agri Nord og Velas har Corteva i 2022 og 2023 set på resistent ferskenpileurt, som kan give store udfordringer, når den findes i marken.
Udfordringerne med herbicidresistens i flere ukrudtsarter breder sig. Corteva har sammen med Agri Nord og Velas i 2022 og 2023 set på forskellige produkter og strategier i kampen mod resistent ferskenpileurt.
- Resistent ferskenpileurt er endnu kun et problem på relativt få lokaliteter. Det er typisk på lavbundsjorde. Men hvor problemet findes, er udfordringerne store, siger Gitte Skovgaard fra Corteva.