Advokat i »Egedal-sagen«: - En urimelig lang ventetid
Over ni måneder efter møde i Taksationskommissionen venter landmænd, der er ramt af det omstridte sprøjteforbud i Egedal Kommune, fortsat på en afgørelse om erstatningens størrelse.
I december sidste år var advokat Håkun Djurhuus med under den såkaldte taksationsforretning i landsbyen Søsum. Han repræsenterede de landmænd, som er utilfredse med den erstatning, de er tilbudt for ikke at bruge sprøjtemidler på deres arealer. Foto: Lasse Ege Pedersen
Det er nu over ni måneder siden, at spørgsmålet om erstatning til en gruppe landmænd i landsbyen Søsum i Egedal Kommune i Nordsjælland blev behandlet af Taksationskommissionen.
Landmændene er blevet ramt af et omstridt og meget omtalt sprøjteforbud i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) og har allerede i årevis protesteret mod den erstatning, de er blevet tilbudt.
I december sidste år, da Taksationskommissionen behandlede sagen, var landmændene blevet stillet i udsigt, at der ville være en afgørelse klar i februar, men der er altså fortsat ingenting sket i sagen.
Fra landmændenes advokat, Håkun Djurhuus, lyder det, at det er en helt urimelig lang ventetid, men der er desværre et generelt problem med lang ventetid hos taksationskommissionerne.
Til Effektivt Landbrug fortæller han, at han og Landbrug & Fødevarer, som hjælper landmændene med sagen, har rykket for svar cirka én gang om måneden siden, der ikke kom en afgørelse i februar. Seneste melding er, at der kommer en afgørelse omkring sagen i Egedal midt i november.
Et generelt problem
På samme dag i december 2018, hvor Taksationskommissionen behandlede erstatningsspørgsmålet i Egedal, meldte den daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ud, at frem mod 2022 skal det være helt slut med at bruge sprøjtemidler i samtlige BNBO’ere over hele landet.
Fra Håkun Djurhuus lyder det, at han dog ikke mener, at den politiske beslutning har noget at gøre med, at det trækker ud.
- Det er en byretsdommer, som er formand for Taksationskommissionen, der fortæller, at hun ikke har tid til at lave det, da hun har andre store sager. Og det er faktisk et generelt problem, som går igen over hele landet med taksationskommissioner.
- De tager, fortsætter Håkun Djurhuus, urimeligt lang tid, og det koster retssikkerhed for de mennesker, som sidder og mangler pengene.
Dommer som flaskehals
Advokaten henviser til en rapport fra 2018 fra et udvalg, han selv sad i spidsen for, som formand for Ekspropriationsudvalget, der var nedsat af den tidligere VLAK-regering, og havde til formål at komme med forslag om at forbedre borgernes retssikkerhed, når det kommer til ekspropriationer.
Her blev det foreslået at nedlægge taksationskommissionerne, netop på grund af den lange sagsbehandlingstid, og indføre en ny model, hvor dem der afgør sagerne, har det som deres hovederhverv og ikke som en bibeskæftigelse.
- Dommeren er lige nu flaskehals, og hun har en hel masse andre sager. Hun får i øvrigt ikke særlig meget for det, omkring 2.500 kroner pr. sag, så det er en generel problemstilling ud over hele landet, forklarer Håkun Djurhuus.
Han påpeger, at ventetiden føles ekstra lang i denne sag, da den har betydning for flere landmænd rundt om i landet, som også af deres kommuner har fået forbud mod at bruge sprøjtemidler.
Planteavler: Ren tabersag
Fra planteavler Svend Hansen fra Søsum, som er en de nordsjællandske lodsejere, der er ramt af sprøjteforbuddet, lyder det, at han er meget uforstående over for, at det tager så lang tid at få en afgørelse. Han har omkring 200 hektar, og to af dem er beliggende i det det omstridte BNBO.
- Første gang, jeg hører om det BNBO, er i 2013. Nu skriver vi snart 2020, og jeg har ikke set så meget som en krone endnu. Jeg må ikke sprøjte, og jeg må hverken det ene eller det andet.
- Myndighederne siger, at jeg jo bare kunne have taget imod deres erstatning, men jeg er jo ikke enig i, at de har lavet den rigtige vurdering, siger Svend Hansen, der til Effektivt Landbrug tidligere har fortalt, at han blev tilbudt 40.000 kroner i erstatning uden mulighed for forhandling.
Han kalder sagen en ren tabersag. For ham er diskussionen om selve sprøjteforbuddet derfor også for længst et overstået kapitel.
- Vi har rent drikkevand, men i en diskussion med folk om det her, står man svagt, for hvem vil ikke have rent drikkevand? Så for mig handler den her sag udelukkende om erstatningens størrelse. Og som lodsejere skal vi da have en fair behandling. Vi skal da have lov til at sætte spørgsmålstegn ved den erstatning, vi er blevet tilbudt, fastslår Svend Hansen.
