Der skal dyrkes langt flere bælgplanter

Det er alle enige om lige fra politikere, landmænd og til forbrugere. Men i dag er der kun bælgplanter som ærter, hestebønner og kløver på en til fire procent af EU’s landbrugsjord, og 70 procent af forbruget af bælgplante-protein importeres fra oversøiske marker.

Disse ærter – her fra i onsdags ved Ringsted – skal i fremtiden sikres langt bedre afsætning end i dag. Og forhåbentligt tilsvarende højere afregningspriser.
Disse ærter – her fra i onsdags ved Ringsted – skal i fremtiden sikres langt bedre afsætning end i dag. Og forhåbentligt tilsvarende højere afregningspriser.

I går kunne man læse i Effektivt Landbrug om Niels Sørensen, der igen i år har konceptærter i sit sædskifte trods skrappe kvalitetskrav i kontrakten og en afregningspris, der ikke modsvarer kravene.

- Jeg forstår godt, at der i dag ikke er flere landmænd, som vil tage risikoen med ærter og hestebønner blot for i bedste fald at opnå en fortjeneste som en kornafgrøde, siger Niels Sørensen, der alene vælger ærter for forfrugtsværdiens skyld.

Det kan derfor synes langt fra den midtsjællandske landmands økonomiske hverdag og til det overordnede politiske ønske i EU om at dyrke langt flere bælgplanter på EU’s landbrugsarealer.

I dag er kun en til fire procent af EU’s landbrugsareal dyrket med bælgplanter, og over 70 procent af EU’s forbrug af bælgplante-protein fra for eksempel sojabønner, ærter, hestebønner, lupiner og kløver er importeret fra lande udenfor EU.

Det oplyser TRUE-projektet, der er et fire-årigt samarbejde mellem EU og en række europæiske forskningsinstitutioner og interesseorganisationer indenfor landbrug, industri og detailsalg.

Nytænkning i afsætning

I denne uge afholdt TRUE-projektet sin anden konference i Nyborg for de projekt-deltagende erhvervsfolk fra 11 EU-lande.

Målet for projektet er ikke kun at øge selvforsyningen med planteprotein i både dyrkning, forarbejdning og salg i EU, men også at udnytte bælgplanternes naturlige binding af luftens kvælstof og dermed nedbringe forbruget af kunstgødnings-kvælstof.  

- En vej til at opnå en mere bæredygtig fødevarekæde, hvor bælgplanter og bælgplante-baserede produkter i butikker og restauranter spiller en større rolle end i dag, er at støtte firmaer til at lave nye samarbejder mellem producenter i landbruget og forbrugerne, lød det på konferencen i Nyborg.

Der blev derfor på konferencen fremlagt en række nye business-cases på nytænkning indenfor produktion og salg af færdigprodukter fremstillet af rent planteprotein.

- At få forbrugerne til at vælge og efterspørge planteprodukter, der både ligner og smager som kød, er især et spørgsmål om oplyst grundlag at vælge mad på, var én af konferencens konklusionerne.

Ny produktionsgren

- Vi ser fremad rigtig mange muligheder for øget efterspørgsel af planteprotein. Og ser vi i supermarkeder i dag, så kommer der mange nye produkter af planteprotein, fastslår Karen Hamann efter konferencen i Nyborg.

Hun er direktør for IFAU – Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling, der ligger i Hørsholm – og hun var konferencens koordinator.

- Det er jo ingen tvivl om, at vi i dansk landbrug kan dyrke meget mere bælgplantemasse – som for eksempel det nystartede kløvergræs til bioraffinering til proteinfoder i større skala. Det er en helt ny produktionsgren i landbruget.

- Der er også de mere specielle afgrøder som linser og kikærter, som indeholder potentiale for øget produktion.

Allerede efterspørgsel

- Men vi skal også have de store bælgplanteafgrøder op i større skala – såsom ærter, hestebønner og om 10 år måske sojabønner. Her skal der mere forædling til, og vi mangler nye sorter tilpasset det nordlige klima, siger Karen Hamann.

Hun opfatter, at forbrugerne allerede efterspørger plantebaserede protein-produkter i dag – eller at vi måske overser den store efterspørgsel, der allerede er.

- Så lige nu venter vi på forædlingen og gerne med brug af hurtige og nye forædlingsteknikker.

- Og helt centralt er netop, at vi skal tilpasse det, vi allerede har og gør – altså tilpasse sorter, dyrkning, forarbejdning og forbrugerønsker til vores ønske om bæredygtighed i produktionen, slutter Karen Hamann.

Så forventer hun, at afregningspriserne til landmændene vil følge opad med den stigende forbrugerefterspørgsel.

 

Ny afsætning af bælgplante-protein

På konferencen i Nyborg blev omtalt en lang række nye innovative måder at sælge planteprotein-produkter på. Her er to eksempler, der begge har fået stor volumen.

Den vegetariske slagter

En hollandsk forretning der producerer kødlignende produkter, der til forveksling ligner og smager som kød. Butikken startede i 2010 og blev en stor succes. Den er nu købt af Unilever og produktionen stærkt forøget. Der anvendes udelukkende bælgplanter, der er dyrket i Holland.

Naturli Foods

Dansk virksomhed startet for 20 år siden med produktion af sojamælk. Er i 2018 begyndt en produktion af plantebaseret oksekød-lignende produkter, der sælges i danske supermarkeder og i Tesco i UK. Netop udvidet med eksport til Australien og har forøget sortimentet med efterligning af fisk- og kyllingekød.

Læs også

Der mangler uvildige forsøg med virkningen af additiver
Nyt pH-additiv til at nedsætte pesticiddoseringen
Tema: Vårbyg kræver et fast men ikke hårdt såbed
Næringsstoffer skal være tilgængelige allerede ved vækststart
Vårbyg kræver et fast men ikke hårdt såbed
Gylle ved etablering af vårafgrøder