bannerPos

Der skal dyrkes langt flere bælgplanter

Disse ærter – her fra i onsdags ved Ringsted – skal i fremtiden sikres langt bedre afsætning end i dag. Og forhåbentligt tilsvarende højere afregningspriser.

AF: JØRGEN P. JENSEN

FAGJOURNALIST
10-05-2019 12:47
Det er alle enige om lige fra politikere, landmænd og til forbrugere. Men i dag er der kun bælgplanter som ærter, hestebønner og kløver på en til fire procent af EU’s landbrugsjord, og 70 procent af forbruget af bælgplante-protein importeres fra oversøiske marker.

I går kunne man læse i Effektivt Landbrug om Niels Sørensen, der igen i år har konceptærter i sit sædskifte trods skrappe kvalitetskrav i kontrakten og en afregningspris, der ikke modsvarer kravene.

- Jeg forstår godt, at der i dag ikke er flere landmænd, som vil tage risikoen med ærter og hestebønner blot for i bedste fald at opnå en fortjeneste som en kornafgrøde, siger Niels Sørensen, der alene vælger ærter for forfrugtsværdiens skyld.

Det kan derfor synes langt fra den midtsjællandske landmands økonomiske hverdag og til det overordnede politiske ønske i EU om at dyrke langt flere bælgplanter på EU’s landbrugsarealer.

I dag er kun en til fire procent af EU’s landbrugsareal dyrket med bælgplanter, og over 70 procent af EU’s forbrug af bælgplante-protein fra for eksempel sojabønner, ærter, hestebønner, lupiner og kløver er importeret fra lande udenfor EU.

Det oplyser TRUE-projektet, der er et fire-årigt samarbejde mellem EU og en række europæiske forskningsinstitutioner og interesseorganisationer indenfor landbrug, industri og detailsalg.

Nytænkning i afsætning

I denne uge afholdt TRUE-projektet sin anden konference i Nyborg for de projekt-deltagende erhvervsfolk fra 11 EU-lande.

Målet for projektet er ikke kun at øge selvforsyningen med planteprotein i både dyrkning, forarbejdning og salg i EU, men også at udnytte bælgplanternes naturlige binding af luftens kvælstof og dermed nedbringe forbruget af kunstgødnings-kvælstof.  

- En vej til at opnå en mere bæredygtig fødevarekæde, hvor bælgplanter og bælgplante-baserede produkter i butikker og restauranter spiller en større rolle end i dag, er at støtte firmaer til at lave nye samarbejder mellem producenter i landbruget og forbrugerne, lød det på konferencen i Nyborg.

Der blev derfor på konferencen fremlagt en række nye business-cases på nytænkning indenfor produktion og salg af færdigprodukter fremstillet af rent planteprotein.

- At få forbrugerne til at vælge og efterspørge planteprodukter, der både ligner og smager som kød, er især et spørgsmål om oplyst grundlag at vælge mad på, var én af konferencens konklusionerne.

Ny produktionsgren

- Vi ser fremad rigtig mange muligheder for øget efterspørgsel af planteprotein. Og ser vi i supermarkeder i dag, så kommer der mange nye produkter af planteprotein, fastslår Karen Hamann efter konferencen i Nyborg.

Hun er direktør for IFAU – Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling, der ligger i Hørsholm – og hun var konferencens koordinator.

- Det er jo ingen tvivl om, at vi i dansk landbrug kan dyrke meget mere bælgplantemasse – som for eksempel det nystartede kløvergræs til bioraffinering til proteinfoder i større skala. Det er en helt ny produktionsgren i landbruget.

- Der er også de mere specielle afgrøder som linser og kikærter, som indeholder potentiale for øget produktion.

Allerede efterspørgsel

- Men vi skal også have de store bælgplanteafgrøder op i større skala – såsom ærter, hestebønner og om 10 år måske sojabønner. Her skal der mere forædling til, og vi mangler nye sorter tilpasset det nordlige klima, siger Karen Hamann.

Hun opfatter, at forbrugerne allerede efterspørger plantebaserede protein-produkter i dag – eller at vi måske overser den store efterspørgsel, der allerede er.

- Så lige nu venter vi på forædlingen og gerne med brug af hurtige og nye forædlingsteknikker.

- Og helt centralt er netop, at vi skal tilpasse det, vi allerede har og gør – altså tilpasse sorter, dyrkning, forarbejdning og forbrugerønsker til vores ønske om bæredygtighed i produktionen, slutter Karen Hamann.

Så forventer hun, at afregningspriserne til landmændene vil følge opad med den stigende forbrugerefterspørgsel.

 

Ny afsætning af bælgplante-protein

På konferencen i Nyborg blev omtalt en lang række nye innovative måder at sælge planteprotein-produkter på. Her er to eksempler, der begge har fået stor volumen.

Den vegetariske slagter

En hollandsk forretning der producerer kødlignende produkter, der til forveksling ligner og smager som kød. Butikken startede i 2010 og blev en stor succes. Den er nu købt af Unilever og produktionen stærkt forøget. Der anvendes udelukkende bælgplanter, der er dyrket i Holland.

Naturli Foods

Dansk virksomhed startet for 20 år siden med produktion af sojamælk. Er i 2018 begyndt en produktion af plantebaseret oksekød-lignende produkter, der sælges i danske supermarkeder og i Tesco i UK. Netop udvidet med eksport til Australien og har forøget sortimentet med efterligning af fisk- og kyllingekød.

Sønderjysk opstart i populært koncept

Porcus Svinefagdyrlæger inviterer for første gang alle ambitiøse sønderjyske smågriseproducenter og deres medarbejdere til indledende fælles møde og introduktion til Fokus 35 Vital-konceptet. Det sker tirsdag den 23. juni i lokalerne hos Landbosyd i Åbenrå.

Landboforeninger raser mod urealistisk reduktionsmål

En meget lav målbelastning omkring Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster truer 190 landbrugsbedrifter på livet. - Det må være en fejl, lyder det fra Torben Hansen, formand for Gefion, der også undrer sig over, at målbelastningen blev ændret drastisk efter en høring for fem år siden.

- Det er så barokt, at jeg næsten ikke kan tage det alvorligt

Landmand Niels Rasmussen afvander til vandløb, der løber ud i den åbne del af Smålandsfarvandet. Det bliver svært at reducere en udledning, der ikke er der, siger han.

Fordelene ved tidlig såning afhænger af vejret

Der kan være fordele ved tidlig såning, men det afhænger af vejret. Vælg under alle omstændigheder en sort, hvis egenskaber passer til såtidspunktet

Sortsvalg i vinterhvede

Et højt, stabilt udbytte er den vigtigste parameter, når du skal vælge vinterhvedesort. Men ifølge Seges har også andre forhold betydning for sortsvalget.

Det varme vejr i pinsen har sat gang i flyvningen af hvedegalmyg

Planteavlskonsulenter landet over foretager hver uge observationer i afgrøderne og melder angreb af skadegørere ind til landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Her er en kort status på denne uges registreringer.

Landbrug og safari i Uganda

Uganda rummer masser af muligheder, som kun få danskere har stiftet bekendtskab med endnu. Men landet tæt på ækvator er inde i en hastig udvikling, som også nogle danske landmænd er med i.

Grundloven i klemme mellem spildevand og corona

Bæredygtigt Landbrugs formand skulle have holdt denne tale ved grundlovsmødet på Gråsten Landbrugsskole. Ligesom så meget andet i denne tid blev mødet aflyst. Talen kan nu læses her.
Side 1 af 1853 (37047 artikler)Prev1234567185118521853Next