Uanset planteavlerne vil det eller ej, så er efterafgrøderne kommet for at blive – med de mange snørklede regler, som følger med. Efterafgrøderne er således et meget effektfuldt redskab til at fastholde kvælstoffet i markerne og dermed forhindre udvaskning til vandmiljøet.

- Derfor er de et vigtigt politisk element i vandmiljøplanerne, som landmændene må leve med. Også selv om værdien i forhold til øget kvælstofmængde til rådighed for afgrøderne er begrænset – ofte kun 10-20 kg N pr. ha og på lerjorde endnu mindre, påpegede rådgivningschef Leif Hagelskjær ved posten efter efterafgrøde-forsøgene i Nr. Søby.

- Derfor bliver den landbrugets største afgrøde, med de gener og også fordele, efterafgrøderne er i sædskiftet. Og selv om der i den nye sæson er lempelser i forhold til fristen for etableringen den 20. august, så betyder udskydelse af såning blot, at der sker et markant træk i kvælstofmængden for det pågældende areal. Derfor kan I lige så godt stræbe efter at have etableret efterafgrøderne som hidtil inden den 20. august, hvis det overhovedet er muligt.

Og tilmed intensiveres kontrollen fra myndighedernes side. Således tages ud satellitter i brug til konstatering af, om der vitterlig er plantedække i de tilmeldte efterafgrødearealer.

- Det sker omkring den 10. september som stikprøvekontrol, og derfor er det meget vigtigt, at I melder ind til os, hvis I har flyttet et efterafgrødeareal, påpegede Leif Hagelskjær overfor de deltagende planteavlere ved åbent hus-arrangementet i forsøgsarealet.

 

Planter