Erosion skaber udfordringer

Dalum Landbrugsskole lagde lokaler til »Jordbundens dag«, hvor fokus blandt andet var på at stoppe jorderosion.

Agronom Casper Szilas, GPS Agro fortalte til »Jordbundens Dag« om udfordringerne ved jorderosion og kom med forslag, der kan reducere konsekvenserne.

I årevis har FN markeret World Soil Day - på dansk »Jordbundens dag« den 5. december. 150 deltagere havde fundet vej til Dalum Landbrugsskole, hvor Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Seges og Økologisk Landsforening i fornem forening afviklede den danske markering af dagen, som bød på indlæg om udfordringer og muligheder i at bevare og opbygge landbrugsjordens frugtbarhed i Danmark.

- I år er temaet »stop jorderosion« i bred forstand - og hvis vi ikke før har set, at netop erosion er et problem på de danske marker, så har det været meget tydeligt i år, sagde chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening, inden hun gav ordet til agronom Casper Szilas, GPS Agro, som indledte dagen med et indlæg om erosion.

- Vinderosion ser vi stort set hvert forår. Det er mest udbredt i Vestjylland, men hele landet er udsat, lød det fra agronomen, der forklarede, at vinderosion og efterfølgende sandflugt kræver tørt sand og åbne arealer, hvor vinden kan få fat.

- Især lige efter jordbehandling, hvor afgrøden er sået og overfladen fin, bliver sandet løst, og det begynder at flyve. Det kan betyde, at det øverste jordlag fjernes og det netop såede frø fritlægges uden chance for at spire. Modsat ser vi også sandflugt være skyld i, at frøene bliver begravet i så store jordmængder, at de ikke kan komme op til overfladen og spire, ligesom nye spirer bliver slidt i stykker af det flyvende sand, sagde Casper Szilas.

Bevar læhegnet

Bekæmpelsen kan ifølge Casper Szilas være permanent vegetation for at styre sandet, hvor især læhegn begrænser sandflugten.

- Man siger, at et læhegn beskytter mod vinden 10 gange hegnets højde, så det er en vigtig parameter, og jeg vil gerne slå et slag for, at der ikke fjernes så mange læhegn, som jeg synes, tendensen har været de seneste år, lød det fra Casper Szilas.

Han fremhævede ligeledes jordens ru overflade, for at yde vinden modstand hen over markerne, samt planterester/stub, såretning på tværs af vindretningen, såteknik med riller/furer og flerårige afgrøder, som faktorer der kan dæmpe vinderosionen.

Vegetation er et godt middel mod jorderosion

- Der er mange faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om vanderosion, men især nedbørsintensiteten og mængden af frost, tø og sne er betydende, sagde Casper Szilas.

Hvis der er vegetation på marken, vil det afbøde regnens kraft mod jorden. Samtidig fordamper vandet fra afgrøden og rødderne stabiliserer jorden.

- Vegetation er et godt middel mod at reducere jorderosion, lød det fra Casper Szilas.

- Sørg også for at mindske dårlige afvandingsforhold og sprøjtespor, sagde han og henviste til, at infiltration og aggregatstabilitet er afgørende for, at vandet kan løbe væk igen.

Ifølge agronomen er organisk stof alfa og omega for, at jorden kan modstå vanderosion.

- Sørg derfor for at vælge et sædskifte og afgrøder efter risikoen for erosion, så man hele tiden er på forkant og minimer sort jord og kør på tværs af hældningen, lød nogle af rådene for erosionsbekæmpelse.

Også såløsninger og strategi for jordens indhold af organisk stof og en prioritering af opbygningen af humus i områder med høje dextertal, var blandt forslagene til bekæmpelse.

 

Læs også