Efterafgrøder er gode, men plus 15 procent i 2020 ødelægger mere end det gavner. Det påpeger Erik Sandal, fagudvalgsformand i FRDK.
EFTERAFGRØDER - Det er selvfølgelig forkert at kalde efterafgrøder for »chikaneafgrøder«, for de rummer mange fordele. Så de burde i stedet hedde »fordelsafgrøder«.
Sådan lyder det fra Erik Sandal, der er planteavlskonsulent og fagudvalgsformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), på basis af forsøg og projekter gennem mange år. Men et spring fra 15 til 30 procent af arealet med målrettede efterafgrøder i et hug får utilsigtede konsekvenser, fastslår han.
- Det bliver nemlig nemt et farvel til de frivillige, gode efterafgrøder, der ikke bliver plads til på grund af det nye krav.
- I dag har en del af vores medlemmer allerede 40-50 procent efterafgrøder. De opfylder lovkravene og supplerer med effektive, frivillige efterafgrøder med bælgplanter, der giver kvælstof, har klimaeffekt og dermed bidrager til at øge jordens indhold af humus, forklarer Erik Sandal.
Ødelægger markplaner
Et så massivt krav om efterafgrøder får stor betydning for de afgrøder, landmændene kan dyrke.
- For rigtig mange landmænd er det umuligt at have så mange efterafgrøder uden at ødelægge et godt sædskifte, som også lever op til kravene om at modvirke udvaskning af kvælstof, påpeger Erik Sandal.
- Vi frygter derfor, at mange landmænd ender med at skulle reducere deres kvælstofkvote i stedet for. Det er slet ikke hensigtsmæssigt, hvis afgrøderne skal hive mest muligt CO2 ud af luften for at lagre den som livgivende humus i jorden, fastslår han.
Kvælstof er nemlig helt nødvendig for at få en stor avl, som også har stor positiv klimaeffekt.
Stor udfordring i 2019
Fagligt er det heller ikke nemt at håndtere efterafgrøderne, fordi det er svært under alle forhold at opnå gode, kraftige efterafgrøder.
For eksempel var det i 2019 været en særdeles stor udfordring at opnå en god etablering, fordi høsten faldt sent, og mængden af nedbør efter høst var rekordhøj.
- Vi har også oplevet store problemer med tidlig etablering før høst, fordi agersneglene har ædt efterafgrøderne, forklarer Erik Sandal og påpeger, at incitamentet til at opnå gode, velfungerende og kraftige efterafgrøder vil blive betydeligt større, hvis de tæller mere end små, ikke så kraftige efterafgrøder.
- Først og fremmest bør det være således, at meget tidligt såede efterafgrøder tæller med en større faktor end senere såede efterafgrøder. Mange forsøg viser nemlig, at efterafgrøder sået i begyndelsen af august kan optage over 100 kilo kvælstof pr. hektar, påpeger Erik Sandal.
Med så kraftig effekt bør sådanne efterafgrøder eksempelvis tælle en faktor 2, mens senere efterafgrøder tæller med en faktor 1.
Begrænset klimaeffekt
En anden årsag – udover sen såning – til ringe udvikling af efterafgrøderne er hos en del landmænd mangel på mineraliseret kvælstof i jorden.
- Hvis der ikke er næring nok til planterne, kan de selvfølgelig ikke vokse sig store. Så fjerner de ikke ret meget CO2 og har dermed kun begrænset klimaeffekt, forklarer Erik Sandal.
Ringe udviklede efterafgrøder giver heller ikke ret meget biomasse, der kan udkonkurrere ukrudt og efterfølgende være føde for regnorme med mange flere jordbundsorganismer. Den bedste løsning er at tillade brug af bælgplanter, der selv henter kvælstof ud af luften.
Uhensigtsmæssig regel
Som det er nu, er det kun tilladt at bruge få arter af planter i de pligtige og de målrettede efterafgrøder.
Det er meget problematisk, især fordi der dyrkes alt for mange korsblomstrede arter som olieræddike med flere. Det giver store sygdoms- og skadedyrsproblemer, som accelereres med det øgede krav.
- Det er helt håbløst, at vi i Danmark – i modsætning til stort set alle øvrige EU-lande – har en politisk og ikke faglig begrundet begrænsning i sammensætningen af vores efterafgrøder, påpeger Erik Sandal.
En anden og uhensigtsmæssig regel er, at efterafgrøder gerne må harves eller på anden vis fjernes efter den 20. oktober.
- Men man må ikke så vintersæd direkte i den efter denne dato. En sådan regel er komplet uforståelig. For det er fagligt set langt bedre, at der ikke er sort jord, men en afgrøde gennem vinteren, understreger Erik Sandal.
Fordelagtig fremgangsmåde
Han påpeger, at en anden og miljømæssig fordelagtig fremgangsmåde kan være at belønne landmænd, der lader efterafgrøderne stå hele vinteren frem til etablering af næste hovedafgrøde.
- Det giver ligeledes betydelig mindre risiko for tab af nitrat-kvælstof, hvis efterafgrøden ikke nedmuldes straks efter den 20. oktober, men får lov at overvintre, konstaterer Erik Sandal.
Ved at lade en overvintrende efterafgrøde tælle med en højere faktor arealmæssigt – eksempelvis med en faktor 1,5 i forhold til almindelig håndtering, vil der også blive øget fleksibilitet i markplanerne uden at give køb på de ønskede miljøeffekter.
- Hvis der ydermere iblandes en overvintrende afgrøde som rug eller græs, kan arealfaktoren øges til 2,0 med den ønskede effekt. Med sådanne overvintrende efterafgrøder vil der i tilgift være forbedrede betingelser for vildtet og insekterne i agerlandet, påpeger han.
- Det vil endvidere være endnu mere hensigtsmæssigt at tænke i at lade efterafgrøderne stå hele vinteren, når vi forventer mildere og vådere vintre, slutter Erik Sandal.
jhal