På Agrovis planteavlsmøde i Nordsjælland fortalte planteavlskonsulent Lene Mathiasen blandt andet om effekten med gradueret gødskning.
PLANTEAVLSMØDE Omkring 200 landmænd var til stede, da Agrovi for nylig holdt det store, årlige planteavlsmøde på Metalskolen i Jørlunde nær Slangerup i Nordsjælland.
Efter en kort introduktion med fokus på klima og bæredygtighed fra planteavlschef Hans Henrik Fredsted, lagde planteavlskonsulent Lene Mathiasen ud med en opfordring om at udnytte de nye teknologier, der muliggør gradueret gødningstildeling for ethvert temperament.
- Nu har vi fået fosforloftet. Man kan nemt forestille sig, at der vil komme flere af den slags restriktioner i fremtiden, indledte Lene Mathiasen.
Hun forklarede, at mange maskiner allerede har teknologien i sig, og hun opfordrede derfor de fremmødte til at udnytte mulighederne og prøve sig frem.
Fosforen er betalt
Ifølge Lene Mathiasen er der penge at spare ved at graduere og dermed optimere gødningstildelingen. Der er potentiale til både at spare på gødningen og samtidig øge udbytterne.
- Ser man på fosfor, er gradueret gødningstildeling især relevant, hvor der er lave fosfortal og stor spredning. Da er potentialet for merudbytte hele 3,8 hkg pr. hektar, fortalte hun.
- Det svarer til 300 kroner netto pr. hektar ved en afgrødepris på 120 kroner pr. hkg. Og det efter at fosforen er betalt.
Med hensyn til gradueret kalkning vil udgiften blive cirka 10.000 kroner pr. hektar.
- Det kan lyde dyrt, men til gengæld vil kalken havne, hvor der er behov for den, og det vil hæve niveauet for næringsstofoptag og forbedre de »dårlige« pletter, for eksempel i lavningerne, så man får mere ensartede marker, fastslog hun.
Tydelige farveforskelle
Lene Mathiasen forklarede, at der er flere indgange til at identificere de områder, hvor det er relevant at graduere gødskningen.
- Brug gerne luftfotos over flere år. Man kan som regel tydeligt se farveforskelle, hvor der er problemområder.
- Der er potentiale til både at spare på gødningen og samtidig øge udbytterne.
Lene Mathiasen
- Også biomassekort fra satellit, landmandens egen viden om markerne og specielt jordprøver er gode værktøjer.
Hun anbefalede, at man får taget jordprøver mindst hvert femte år.
Egne erfaringer
Lene Mathiasen forklarede, at det særligt i etableringsfasen er vigtigt, at planterne har adgang til tilgængelig fosfor til at danne aksbærende sideskud og øge antallet af kerner pr. aks.
- Ved ens gødskning med samme mængde over hele marken skal man regne med, at det kun er på cirka halvdelen af marken, man rammer rigtigt med fosformængden i forhold til behovet, når det drejer sig om marker, hvor der er stor spredning og lave fosfortal.
Hun understregede, at gradueret tildeling som udgangspunkt ikke behøver at være meget detaljeret. Hun foreslog, at man for eksempel starter med at graduere i det små, med for eksempel 25 procent mere eller mindre tildeling, hvor det giver mening.