Øko-græsmarkerne skal vurderes

Tørken i 2018 var en hård omgang for alle afgrøder og ikke mindst for de økologiske græsmarker. 

- Vi ser mange tynde pletter i græsmarkerne og afgrøder, der er knap så tætte, som de bør være, siger planteavlskonsulent Margit Bæk Jensen, Agri Nord.

Hun mener at marker til afgræsning skal være så tætte, at der er mindst 30-40 planter, mens der i græsmarker til slæt skal være mindst 20-25 planter pr. løbende meter sårække.

Omlægning eller overlevelse

Enten skal marken lægges helt om, eller der skal sås i de tynde pletter. 

Det er en vurdering fra bedrift til bedrift og fra mark til mark, som er vigtig. Hvis man har brug for marken til græsning eller slæt, så kan det være nødvendigt at beholde en knap så god mark. 

- Yngre marker kan det måske betale sig at så i. De ældre marker kan have udfordringer med ukrudtstrykket. Blandt andet med mælkebøtter som har klaret tørken uden problemer, siger Margit Bæk Jensen.

Grønrug kan være en mulighed

Mangler man foder og den eksisterende mark er for ringe, kan etablering af en helt anden afgrøde være en mulighed, vurderer planteavlskonsulenten. 

Etablerer man eksempelvis grønrug med græsudlæg, har man mulighed for afgræsning allerede fra midt i juni måned. 

Mælkebøtter og muldvarper er en udfordring

Nogle ældre marker er i stor stil udfordret af mælkebøtter i år. De har med deres lange pælerødder overlevet tørken.

Dilemmaet mellem isåning eller omlægning er derfor også afhængigt af, hvor mange mælkebøtter, der er i marken. 

Marken kan også være plaget af muldvarpe. De har trivedes godt i det milde efterår og vinter, og det er derfor vigtigt at lægge en strategi for bekæmpelse. 

- Nogle steder vil der desuden være nødvendigt at tromle marken for muldvarpeskud og sten. Men pas på med planérplanke eller strigle. De kan være med til at rykke planter op, forklarer Margit Bæk Jensen.

Nyetablerede marker kan være ramt af billeangreb

Selvom man fik etableret nye marker i slutningen af august, er det også nødvendigt at se dem efter. Der har nemlig været gode betingelser for bladrand- og kløversnudebillerne på grund af varmen i efteråret. 

- Derfor skal de nyetablerede marker ses nøje efter, da vi oplever flere steder, at kløveren er blevet spist, siger Margit Bæk Jensen.

Ingen problemer med vissent græs

Selvom der er en række udfordringer i år på grund af tørken og sidenhen et mildt efterår og en mild og grøn vinter, så er der også en fordel ved det lune klima.

- I år ser vi nemlig intet vissent græs på græsmarkerne. Derfor er der ingen grund til at strigle markerne i år, vurderer Margit Bæk Jensen.