- I år er kun omkring halvdelen af den konventionelle roe-udsæd bejdset med Gaucho, og den anden halvdel er Force-bejdsede, fortæller Anne Lisbet Hansen fra Nordic Beet Research (NBR) på årets første fysiske markvandring på Raahavegaard nær Holeby på Lolland.
Hun forklarer, at man derfor i Force-bejdsede marker efter fremspiring mangler den langtidsvirkning, man kender fra Gaucho.
Langtidsvirkning
Anne Lisbet Hansen opfordrer derfor til, at man er særligt opmærksom på eventuelle skadegørere, der ikke tidligere var et problem, så der kan sættes ind med supplerende sprøjtninger, hvis bekæmpelsestærsklerne nås.
- Tidligere var for eksempel virusgulsot ikke noget problem, når roefrøet var bejdset med Gaucho, uddyber hun.
- Force, der er et pyrethroid-middel med kontaktvirkning på skadedyr i jorden, har ikke samme langtidsvirkning som Gaucho, men giver en god beskyttelse af planterne under fremspiringen og cirka en uge til ti dage efter.
- Derfor skal man efter fremspiring holde øje med thrips, runkelroebiller, bedejordlopper og bedefluens larve, opfordrer hun.
Runkelroebiller
Anne Lisbet Hansen fortæller, at der på de unge planter også kan komme skade fra angreb af runkelroebiller, hvor Force ser ud til at være lige så effektiv som Gaucho, når det gælder den underjordiske skade.
- Ved lunere temperaturer over 12-15 grader kan billerne medføre skade på bladene, og man skal holde øje med, om bekæmpelsestærsklen overskrides, siger hun.
- Resultater fra sidste år viste, at der skal være ret stor forekomst, før det kan betale sig at bekæmpe. Det kan skyldes, at nyttedyrene også rammes af pyrethroid-midler.
Hun opfordrer til, at man i det hele taget er tilbageholdende med tidlig bekæmpelse af skadedyr.
- Behandlinger kan samtidig have den negative effekt, at de er med til at opbygge resistens hos bladlus og andre skadevoldere, forklarer hun.
Bladlus og virusgulsot
NBR og Nordic Sugar fremlagde situationen omkring skadedyr i roer.
Ifølge Anne Lisbet Hansen ses indtil videre kun lave forekomster af sorte bedebladlus.
- Til gengæld ser vi nu ferskenbladlus på Sydøstlolland. Med ferskenbladlus har vi risiko for spredning af virusgulsot, påpeger hun.
- Om roerne er smittet med virusgulsot, vil man kunne begynde at se i markerne om en måned tid, kommenterer Finn Sørensen fra Nordic Sugar.
Mildt klima øger risiko
Lolland er, fortæller Anne Lisbet Hansen, et område, der på grund af det forholdsvis milde klima kan have risiko for virusgulsot.
- Det gælder om at gå ud i egen mark og se efter den grønne ferskenbladlus, der sidder enkeltvist på bladundersiden, forklarer hun.
- Først ved overskreden bekæmpelsestærskel skal der sprøjtes.
majbritt@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 60 40
