Af Kristian Nørby Nielsen, produktchef, Strube Scandinavia

Der er meget stor variation i afgrøders stabilitet i forhold til vækstårene. Over en 10-årig periode har beregninger vist at for eksempel sukkerroer kun har en årsvariation på syv procent, hvor græs ligger med en variation over 15 procent målt på udbytte (kilde DLSyd).
Det ses for eksempel i indeværende dyrkningsår, hvor de veletablerede roemarker indtil nu, ser ud til at være de marker, som er kommet bedst igennem tørken.  
Dyrkningssikkerhed er en god ting, og mange har lært at sætte pris på roer, som hvert år leverer stabile og forholdsvis sikre udbytter. Afgrødens lange vækstperiode og dybe rodnet gør, at den i modsætning til mange andre afgrøder er i stand til at kompensere for perioder med dårlige vækstforhold.
På varme og solrige sommerdage, som vi har haft mange af i år, kan roerne »sove«. Dette ses oftest på lettere jorde, hvor roernes blade helt eller delvist ligger fladt ned på jorden. De mister vandtrykket i bladene og derfor ses denne reaktion. Når temperaturen falder om aftenen og natten får bladene igen deres vandtryk og de rejser sig på ny. Dette er blot en af de mekanismer roen har for at modstå tørre forhold. 
Roerne sætter også lange rødder. Roens siderødder kan nå mange meter ned og hente vand, i modsætning til blandt andet majs og græs, som har deres rødder i de øverlige jordlag og er derfor meget mere sårbare overfor tørke.
- Der bliver stor mangel på grovfoder i år på grund af dårlig høst grundet tørken. Et større roeareal havde ikke redet det hele, men kunne bestemt have givet et rigtig godt supplement, konstaterer produkt-manager for Strube Scandinavia, Karl Martin Schelde. 

Planter