Lige nu afvikler verdens største frøselskab generalforsamling på Hotel Nyborg Strand.

DLF er med det seneste store opkøb af den store new zealandske konkurrent, PGW Seeds, nu den absolut markedsledende frøvirksomhed, med en omsætning på ikke mindre end 5,3 milliarder kroner. Opkøbet blev godkendt 1. maj i år, og derfor er kun to måneder med i regnskabstallene, som blev gennemgået på mødet.

Samtidig kunne bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen og administrerende direktør Truels Damsgaard glæde sig over det hidtil største driftsresultat på 291 millioner kroner i koncernens historie.

På hjemmebanen er frøproduktionen for de omkring 3.000 danske andelshavere i DLF dog ikke uden problemer, hvis der ikke bliver mulighed for at benytte nye forædlingsmetoder og de nødvendige plantebeskyttelsesmidler.

Formanden håber dog, at der er ved at sprede sig en større forståelse for, at de nye forædlingsmetoder, blandt andet den såkaldte CRISPR-metode, er nødvendige i planteforædlingen til at udvikle sundere og mere bæredygtige planter.

- De ønskede egenskaber i planterne kan være modstandsdygtighed over for plantesygdomme og skadedyrsangreb, en effektiv udnyttelse af vand og næringsstoffer i jorden, så der skal vandes og gødes mindre, og flerårige planter med dybe rødder, der lagrer kulstof, og dermed trækker CO2 ud af atmosfæren. Derfor opfordrer vi til, at de danske europaparlamentsmedlemmer og den danske regering ser at få kigget på de muligheder, der er ved de nye teknikker, så vi hurtigere kan få udviklet nye og mere robuste sorter, lød det fra DLF-formand Christian Høegh-Andersen.

 

Adgang til planteværn nødvendigt

Danmark har positionen som verdens største græsfrøeksporterende land, men frøavlen vil flytte mod andre områder, hvis mulighederne for at producere rent frø svækkes. Landbruget mister lige nu godkendelser på en række plantebeskyttelsesmidler, uden at der kommer nye brugbare alternativer. Og det er et problem for frøavlerne.

- Lige nu er en række plantebeskyttelsesmidler med betydning for frøavlen i skudlinjen, og det lover ikke godt for fremtidens frøavl i Danmark. Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er ikke længere udelukkende baseret på en reel risikovurdering, men er i høj grad også blevet et emne på den politiske scene, lød det fra Christian Høegh-Andersen.

Blandt andet påpegede han, at Danmark står for over 80 procent af den europæiske frøproduktion af hvidkløver og engrapgræs, hvor adgangen til Reglone er nødvendig til ukrudtsbekæmpelse.

- Vi har for øjeblikket ingen alternativer til Reglone, og jeg er meget bekymret for, om vi kan opretholde en stor produktion af hvidkløver og engrapgræs i Danmark, hvis vi mister de nødvendige hjælpestoffer. Et farvel til Reglone vil trække tæppet væk under en væsentlig del af vores frøproduktion og betyde, at duften af blomstrende hvidkløvermarker bliver et sjældent syn i det danske landskab.

Planter