Vårbyg er en god samarbejdspartner

Jordens frugtbarhed har højeste prioritet i jordbruget, og det spiller i høj grad ind på sædskiftet hos Johannes Karstoft, hvor frøgræs og vårbyg har høj prioritet.

Johannes Karstoft, 30 år, bor i Gårslev mellem Vejle og Fredericia. Han driver 600 hektar konventionel planteavl på lerede jordtyper, dels i området hvor han selv bor, hvor han har 150 hektar, og dels på Fredstedvej mellem Vejle og Kolding ca. 20 kilometer fra bopælen, hvor størstedelen af arealet er beliggende. 

Han har ingen husdyrproduktion, og har dermed ikke behov for at dyrke hvede til foder.

- Græsset har en god virkning i sædskiftet og er god for jordens struktur og kulstofindlejring. Vi skal passe godt på jorden. Jeg ser selvfølgelig på totaløkonomien i den enkelte afgrøde, men jeg ser også rigtigt meget på afgrøden i forhold til det rette sædskifte og på den virkning, de forskellige afgrøder har på jorden. Af den grund satser vi rigtigt meget på frøgræs og dermed også på vårbyg, som er en god dækafgrøde for udlæg.

-Vårbyg er en god samarbejdspartner til frøgræs og efterafgrøder. Vi kan holde græsukrudtet væk, vi undgår snegleproblemer og vi har generelt en mindre økonomisk risiko, siger Johannes Karstoft, der kun har tilsået 29 hektar med hvede her i efteråret.

- Ofte har vi problemer med snegle i de efterårssåede afgrøder, men de reduceres væsentligt i vårbyggen, lyder det fra Johannes Karstoft, der etablerede sig som selvstændig i 2012 og samarbejder med sin far, Niels Karstoft, Sandagergård i Eltang ved Kolding.

- Det er vigtigt for mig med meget vårbyg, for at vi kan lægge græsfrø ud, og derfor er vi over de senere år gået mod mindre vintersæd og mere vårsæd, fortæller han.

Jordens struktur
Johannes Karstoft er meget interesseret i principperne i den reducerede jordbearbejdning.

- Vi pløjer dog stadig på grund af græsserne, men vi er meget opmærksomme på jordens struktur og generelt på det liv, der er i jorden og som skaber frugtbarheden.

- Kontraktafgrøder herunder fremavl er vigtige elementer i vores planteavl, og det ønsker vi ikke at afskære os fra, tilføjer han.

Efterafgrøder arbejdes der også med, og i sæsoner med tidlig høst og dermed mulighed for tidlig såning af efterafgrøder, udlægges mere end loven foreskriver.
- Det er godt for frugtbarheden, og derfor dyrker vi også de frivillige efterafgrøder med bl.a. vikke, boghvede, solsikke, ærter m.m.

Fastholder strategi
Normalt avles der over syv tons i vårbyg, men de sidste to år har ikke været gode på grund af ekstreme vejrforhold.

- Selv om vi har haft to svære år for vårafgrøder, og selv om der i år har været fantastiske forhold til at så vintersæd, så fraviger vi ikke vores princip, understreger han.

Sædskiftet består af vårbyg, rajgræs, strandsvingel, rødsvingel, hestebønner, vinterraps, rug og lidt hvede.  Vårbyg, hestebønner og rug er i fremavl.

Newway er godt på vej
Til foråret forventer Johannes Karstoft dyrkning af den nye sort, Newway, fra Nordic Seed, til fremavl. - Det er en rigtig god foderbyg, som vi forventer os meget af, siger produktchef Hans Peter Lauridsen, Danish Agro, der samarbejder med Johannes Karstoft om fremavl og de forskellige sorter.

- Den har en rigtig god stråstyrke, en god sygdomsresistens og en god kernekvalitet, fremhæver han og tilføjer, at den udbyttemæssigt har ligget i den gode ende af alle vårbygsorter i landsforsøgene i år. Netop den gode stråstyrke gør sorten velegnet til udlæg af frøgræs og græsefterafgrøder.
Jens Due Jensen, der er leder af Nordic Seed’s bygforædling i Dyngby ved Odder, udtaler:

- Det tager fem-seks år at forædle og frembringe en ny vårbygsort, og herefter kommer to års officiel afprøvning og landsforsøg. To andre nye lovende vårbygsorter er Feedway og Raceway. Krydsningerne, der ligger til grund for både Newway, Feedway og Raceway, blev udført i 2010-2011 og sorterne er selekteret blandt 10.000-20.000 andre potentielle sorter.  

- Vi er nu så langt fremme med sorterne, at de snart skal ud til planteavlerne. De hidtidige afprøvninger og vores samlede vurderinger peger på, at der er et meget stort potentiale i de nye vårbygsorter, siger Jens Due Jensen. 

Traditionel forædling har igennem mange år leveret avlsfremgang på 0,5-1% for udbytte i vårbyg. Forædling baseret på genomisk selektion forventes at kunne fordoble denne fremgang. Nordic Seed har fra 2018 fuldt ud implementeret genomisk selektion i forædlingen vårbyg og forventer derfor at kunne levere endnu bedre vårbygsorter til landbruget i Danmark i de kommende år.