En rundspørge blandt 250 landmænd viser, at 90 procent har bekæmpet rotter på bedriften inden for de sidste seks måneder.

Gennem mere end 50 år har rottebekæmpelse primært været baseret på antikoagulerende midler.

- Men i store dele af landet er der udviklet resistens overfor mange af disse midler, påpeger BASF, der fremhæver Selontra som et nyt rottemiddel med en ny virkemåde.

BASF er ikke de første til at formulere aktivstoffet cholecalciferol som rotte- og musegift.

Velsmagende

Men for at opnå en god effekt er det helt afgørende, at rotter og mus vil æde produktet.

- I forsøg skiller Selontra sig tydeligt ud fra de andre midler på lysten til at æde det. I andre undersøgelser ses også, at mus og rotter foretrækker Selontra frem for en burger, oplyser BASF.

- Selontra er ekstremt velsmagende for mus og rotter. Den store ædelyst stopper efter 24 timer, hvor næste lag i rottehierkiet kommer til.

Rotter og mus dør efter to til fire døgn og på en uge kan et angreb være slået ned.

Rottemidlet Selontra

● Det aktive stof i Selontra er cholecalciferol, som udgør en central rolle i de fysiologiske processer hos både rotter og mus

● Stoffet er ikke persistent i miljøet og bioakkumulerer ikke, hvilket er væsentligt for de dyr, som æder døde rotter og mus

● Selontra må anvendes af personer med R1- eller R2-autorisation

● Det vil sige, at det kan erhverves af alle, der vil bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler på egen erhvervsejendom. Dette indbefatter også Selontra

Planter