Polske Janusz Wojciechowski er efter en ny høring tirsdag af alle grupper i Europa-Parlamentet blevet godkendt som EU’s næste landbrugskommissær.
I andet forsøg lykkedes det tirsdag for polske Janusz Wojciechowski at få Europa-Parlamentets landbrugsudvalgs godkendelse til, at han kan blive landbrugskommissær. Alle grupper i Parlamentet har således vendt tommelfingeren op ad for kommissæren, der ellers både før og efter sin første høring i sidste uge var udsat fra kritik fra alle sider for at svare særdeles ukonkret på spørgsmålene.
Under høringen i går klarede polakken sig dog meget bedre.
Det fortæller også Venstres Asger Christensen, der efter polakkens høring i sidste uge, kaldte kommissæren for en katastrofe for Danmark. Polakken havde således under høringen i sidste uge ikke lagt skjul på, at han især vil favorisere de mindre landbrug, som også er den type landbrug, som er klart mest fremtræden i den nationalkonservative politikers eget hjemland.
- Han havde læst op på lektien, og havde taget kritikken til sig. Han sagde flere gange, at han vil tage sig af alle landmænd i Europa.
- At landdistrikterne også er en vigtig del, og der skal være plads til alle i den europæiske fødevareproduktion uanset om det er økologer eller intensive landbrug, siger han.
Han forklarer, at han dog selv personligt stadigvæk ikke bakker op om den nye kommissær, som han vil holde særdeles øje med.
- Altså han kom fra et udgangspunkt, som hed minus, minus, minus og kommer så op til et niveau, der hedder lige bestået. Vi kommer til at lægge meget mærke til ham, og de ting, som han vil sætte på dagsordenen. Jeg vil være meget vågen over de ting, som han lægger frem, siger Asger Christensen.
Sådan lyder det fra Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR), som blandt huser Janusz Wojciechowskis nationalkonservative parti PiS: