- Vi forsøger at få Aarhus-professoren til at sige endnu mere

Akademikerne og Dansk Magisterforening går ind i den sag, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod professor Stiig Markager. Fagforeningerne vil gøre det til en sag om mundkurv til forskere, men det er en helt forkert måde at se det på, mener BL.

Ifølge Aarhus-professor Stiig Markager er der sket en signifikant stigning af udledningen af kvælstof til vandmiljøet siden 2010 med 700 tons om året. En stigning som ikke fremgår ud fra opgørelsen i Novana-rapporten, som Aarhus Universitet også udgiver. Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet udtalte i sommeren sidste år til DR, at han ikke deler Stiig Markagers opfattelse af udviklingen i kvælstofudledningen siden 2010. - Stiigs fagområde er havene i Danmark, ikke vandløb eller landbrug. Det er problematisk, at han udtaler sig om forhold, der ligger udenfor hans fagområde, lød det opsigtsvækkende fra Jørgen E. Olesen.

Aarhus-professor Stiig Markager får nu assistance af sin fagforening i den sag, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod ham, som følge af professorens udtalelser om udviklingen i kvælstofudledningen. Ifølge Aarhus-professoren er der sket en signifikant stigning af udledningen af kvælstof til vandmiljøet siden 2010 med 700 tons om året. En stigning som ikke fremgår ud fra opgørelsen i Novana-rapporten, som Aarhus Universitet også udgiver. 

I en pressemeddelesle meddeler Akademikerne og Dansk Magisterforening, at Retten i Hillerød, hvor sagen er anlag, har imødekommet en anmodning om at blive parter i sagen på Stiig Markagers side, da de finder den yderst principiel for alle danske forskere.

Akademikerne er hovedorganisation for 25 fagforeninger, hvor Dansk Magisterforening er en af dem. Fra fagforbundene bliver det gjort til en sag om ytringsfrihed, og det har Stiig Markager, lyder det. Desuden har han pligt til at dele sin viden med samfundet, mener fagforeningnerne. 

- Det er svært at komme i tanke om fortilfælde, hvor en interesseorganisation har skredet ind med sagsanlæg over for forskere, hvis faglige synspunkter ikke passede den. Vi ser fra Akademikernes side med største alvor på sagen, siger formand for akademikerne Lars Qvistgaard,

Fra formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, lyder det, at »det i højeste grad vil være en glidebane, hvis forskere, der udøver deres faglige ytringsfrihed, skal kunne hives i retten, så domstolene kan give dem mundkurv på«.

Fra formand for Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Morten Rosenmeier, lyder, at det er vigtigt, at forskere kan deltage i den offentlige debat uden at skulle trækkes i retten af interesseorganisationer.

- Jeg er meget bekymret over Bæredygtigt Landbrugs adfærd i sagen her, siger han.

Handler om fakta

Hos Bæredygtigt Landbrug afviser direktør Hans Aarestrup, at foreningen med sit sagsanlæg ønsker at lukke munden på Stiig Markager. Det er faktisk det stik modsatte, som er intentionen. Foreningen ønsker at få professoren til at sige endnu mere om, hvordan han stik imod konklusionerne i de officielle Novana-rapporter om vandmiljøets tilstand kan påstå, at der er en signifikant merudledning af kvælstof.

- Vi har bedt professoren om enten at tilbagetrække eller dokumentere disse påstande. Da han har afvist dette, er vi selvfølgelig nødt til at gå rettens vej – fordi hans påstande, hvis de bliver taget for gode varer af politikerne, jo ellers risikerer helt uretmæssigt at betyde yderligere restriktioner imod dansk landbrug. Vi har altså ikke sagsøgt Stiig Markager, fordi vi ikke bryder os om hans synspunkter – men fordi han taler usandt om landbrugets kvælstofudledning, forklarer Hans Aarestrup.

Han fortæller, at hvis man virkelig ville hjælpe professoren, så burde man hjælpe ham med at dokumentere sine påstande. 

- Hvilket selvfølgelig – må jeg erkende – er en ganske umulig opgave, tilføjer BL-direktøren.

I september sidste år forklarede Stiig Markager til Effektivt Landbrug, at den signifikante stigning til havmiljøet på 700 tons om året fremgår af de data, som ligger bag Novana-rapporten.

- Det, jeg siger, det bygger på de tal, som ligger bag Novana-rapporten. Der er jo måske 15.000-20.000 tal, som ligger bag ved den. Derfor kan man selvfølgelig ikke gentage alle tallene i rapporten, men den stigning, som vi kan se i de senere år, den kan man også se i Novana-rapporten. Den er bare ikke særlig tydelig, fordi de viser hele udviklingen fra 1990 og frem til nu. Og så bliver stigningen i de senere år ikke særlig tydelig, sagde Stiig Markager.

Undsagt af kollega

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet udtalte i sommeren sidste år til DR, at han ikke deler Stiig Markagers opfattelse af udviklingen i kvælstofudledningen siden 2010.

- Han påstår, at der er sket en signifikant stigning i kvælstofudledningen til havet fra 2010 og frem til i dag. Men det understøttes ikke af den seneste Novana-rapport. Han har lavet sine egne korrektioner i forhold til afstrømning, som slet ikke underbygges i rapporten. Stiigs fagområde er havene i Danmark, ikke vandløb eller landbrug. Det er problematisk, at han udtaler sig om forhold, der ligger udenfor hans fagområde, lød det opsigtsvækkende fra Jørgen E. Olesen.

Fra Aarhus Universitet lød det fra rektor Brian Bech Nielsen i oktober til Effektivt Landbrug, at selvom Stiig Markager mindst 11 gange siden Landbrugspakken blev vedtaget, har udtalt sig i de store kanalers tv-nyhedsudsendelser som eneste repræsentant for Aarhus Universitet, så er det tallene fra Novana-rapporten, som er universitetets rådgivning til myndighederne.

Fra Brian Bech Nielsen lød det, at for universitetet er det ikke et problem, at andre af universitetets ansatte har andre konklusioner end den, som man finder i Novana-rapporten.

Læs også