Den faglige direktør hos Bæredygtigt Landbrug ryster på hovedet ad forslaget om, at 10 procent af Danmarks areal skal omdannes til særligt beskyttet natur. Ifølge ham vil en strengere lov på området kun forværre naturtilstanden.
- Det her er et mystisk forslag, siger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør ved Bæredygtigt Landbrug.
Reaktionen kommer ovenpå de seneste dages debat om beskyttet natur i Danmark.
Han mener, at forslaget fra oppositionspartierne i sidste uge, om at 10 procent af det danske areal skal gøres til strengt beskyttet natur, bunder i en manglende viden om, hvad der faktisk betyder noget for naturen.