Aftalen slår ikke landbruget ihjel. Men selvom resultatet kunne være værre, sender den et signal om manglende tillid til landmændene, vurderer Bæredygtigt Landbrugs formand.
- Helt unødvendig.
Sådan betegner Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, mandagens historiske trepartsaftale.
- Hvorfor lave love og regler, der slet ikke er nødvendige. Vi kommer jo i mål – ikke mindst på klimadelen – alligevel. Nu får vi en masse nyt og unødvendigt bureaukrati. Og en masse af det, der nu kommer, er stik imod alt det, som fødevareminister Jacob Jensen (V) rejser rundt og siger – nemlig at han vil have et opgør med bureaukratiet.